Søpapegøjer vs. mennesker

Søpapegøjer vs. mennesker

Du har meget til fælles med søpapegøjer/lunden, især hvad angår parhold og kærlighed.

puffin2

Udseendet betyder alt
Mange mennesker bruger make-up, for eksempel når de skal på date. Har du nogensinde hørt om et dyr som bærer make-up? Nu har du. Søpapegøjen bærer nemlig også make-up, eller rettere sagt har den et farvet næb i blåt, gult og rødt.
Hvordan øger man sine chancer på datingmarkedet? Man tager da bare mere make-up på – eller i dette tilfælde så spiser søpapegøjerne flere skaldyr. Skaldyr indeholder mange farvestoffer, så når søpapegøjerne spiser dem, gør det farverne i deres næb stærkere. Den som har det flotteste næb, får den smukkeste “kæreste”.
puffins 3 par

Stemmer for monogami
Når folk går på date, håber nogen på at finde sig en partner for livet. Det samme gælder for søpapegøjen. Efter et par dates i yngleperioden, ender de op med en partner, som de bliver sammen med i et monogamt forhold.
puffin mørk
Af med make-uppen
Hvis man langt om længe finder sig en kæreste, så kan man måske tillade sig at sparre lidt på make-uppen. Det sker i hvert fald for søpapegøjen. Når de finder en partner, ændrer de farve. “Make-uppen” ryger simpelthen af. Nu skal de ikke længere ud og imponere og kan i stedet slappe af. Hvad der helt konkret sker er, at næbbet bliver mørkere og fjerdragten grålig.
puffin par

Plejer deres parforhold
Vi mennesker ved, at det er vigtigt at passe og pleje ens parforhold. Interessant nok gør det samme sig gældende for søpapegøjer. Søpapegøje-par ender ikke deres dage foran fjernsynet og spiser junkfood. For ved næste yngleperiode skal de på sin vis igen demonstrere over for deres partner, hvorfor de blev valgt fra starten.
fuglø ny

Står model til meget
Mennesket har altid stået som model indenfor kunst og mode. I dyreverdenen er søpapegøjen også en  foretrukken model. Måske fordi, at de skiller sig ud ved at være fuglenes svar på en “flower power hippie”, men måske også fordi de er ret så androgyne – hanner ligner hunner og omvendt. Det androgyne udseende har i lang tid været moderne indenfor både kunst og mode. Under alle omstændigheder inspirerer de mennesker verden over. Den færøske kunstner Edward Fuglø har for eksempel gentagne gange haft søpapegøjer med i sine smukke malerier (se ovenstående maleri).

puffins
Birdy language
Kropssprog er en vigtig del af menneskets kommunikation. Søpapegøjer gør også brug af kropssprog – bare på deres egen måde. Hvis en søpapegøje for eksempel kommer gående hurtigt med sænket hoved, så ved de andre søpapegøjer, at den ikke udgør nogen trussel mod dem. Nogle søpapegøjer kan finde på at gnubbe deres næb mod hinanden, som udtrykker, at de er et par, men også er en måde hvorpå de ”kysser”.
puffin m fisk i mund 1
Indkøbspose i munden
Kender vi ikke alle sammen det med, at skulle bære tunge poser med varer hjem fra dagligvarebutikkerne? Det kan være, der skal købes ind til den helt store romantiske middag for kæresten. Søpapegøjen kender også til at have mange varer. I stedet for poser bruger den ganen til at transportere de mange varer i. Søpapegøjen har nemlig noget så utroligt som bagudrettede hornpigge i ganen. Det gør, at søpapegøjen kan bære omkring 30 små fisk hjem til reden efter en shoppetur i havet.
DFDS_lunden