Regnskoven har fået en tæt barbering

Regnskoven har fået en tæt barbering

Vanen tro har Den Blå Planet beskåret regnskoven, men man skulle næsten tro, at saksen har været byttet ud med en trimmer, for beskæringen har været kraftigere end normalt.

Hvis du har gået en tur i Den Blå Planets regnskov for nylig, så har du måske bemærket, at den er blevet kraftigt beskåret. Et større renoveringsprojekt med stålbjælkerne i regnskoven var en hård omgang for planterne. De blev presset af lavere fugtighed og temperatur, hvorfor en efterfølgende beskæring var nødvendigt.

Det gode er, at vi nu har en god mulighed for at forkæle underskoven, som var blevet noget tynd på grund af skyggen fra de store planter. Beskæringen giver mere lys til bunden, og vi vil da også udnytte situationen med at plante nye underskovsplanter.

Se også: Kæmpe fisk med skudsikker vest

Snart vil regnskoven igen stå stor, flot og grøn. Planterne vokser hurtigt, og vil særligt til foråret skyde med stor fart, så man næsten høre dem gro.