Tornekroner er en giftig søstjerne, der spiser levende koraller. Det er et fascinerende dyr, der kan opleves i Den Blå Planet, Danmarks Akvariums udstilling.
Rundt om i verden, f.eks. Det Røde Hav og Great Barrier Reef ud for Østaustralien, er antallet af tornekroner steget i meget voldsom grad. Tornekronernes indhug i korallerne er så omfattende, at det ikke længere er bæredygtigt. I forskningsprojektet ”Tornekroners orienteringsevner”, undersøges tornekronernes synssans og orienteringsstrategi. Målet er at finde ud af, hvordan de finder frem til korallerne. Håbet er, at denne viden i fremtiden kan hjælpe i bekæmpelsen af tornekronerne i de områder, hvor de truer koralrevene.
Varighed: 2014-2016 (post doc).
Samarbejdspartner: Anders Garm & Ronald Pitie, Biologisk Institut, Københavns Universitet.