Rev skaber gode livsbetingelser for fisk og mange andre havdyr. Alle kender de smukke koralrev i de tropiske oceaner, men i de nordiske have og farvande er der også rev.
Projektet RevFisk er et forskningsprojekt, der analyserer fiskenes adfærd på forskellige revtyper. Projektet er del af et større forskningsprojekt, der fokuserer på at rekonstruere stenrev i danske farvande. Håbet er gennem fiskene adfærd at kunne vurdere, hvor godt de nye, rekonstruerede stenrev fungerer som levesteder for forskellige fiskearter.
Adfærden hos torsk og læbefisk undersøges på forskellige typer rev. Adfærden registreres med undervandskameraer, elektronisk mærkning af dyrene samt et nyt computerprogram, der sporer og analyserer fiskenes bevægelser automatisk.
Varighed: 2014.
Samarbejdspartnere: Mikael Van Deurs, DTU-Aqua og firmaet BioRas.