Den Blå Planet zoomer ind på plastikforurening

Den Blå Planet og miljøorganisationen Plastic Change indgår et partnerskab for at sætte fokus på den stigende trussel fra plastik i havmiljøet.

Der er nu så meget plastik i verdens have, at det dækker et areal svarende til hele Afrika. Det er alt fra engangslightere og plasticposer til bildæk og mikroskopiske plastikstykker, der er for små til at se med det blotte øje.

Støt kampen for et hav uden plastik

For at sætte fokus på den stigende trussel fra plastik i havmiljøet har Den Blå Planet indgået et partnerskab med miljøorganisationen Plastic Change.

 

Hvorfor er Den Blå Planet indgået i et samarbejde med Plastic Change?

Præsentation af Henrik Beha Pedersen og Plastic Change

Hvad vil være den bedste nyhed for Plastic Change?

(Den Blå Planet beklager vindstøj i lydoptagelserne)

Fotoudstilling 2017

Den 25. oktober 2017 blev der på Den Blå Planet afholdt en prisoverrækkelse samt en debat med miljøpolitikere om plastikproblemet i den danske natur.

I perioden fra 1. maj – 1. oktober 2017 havde Plastic Change inviteret alle til at fotografere den danske natur.

De bedste billeder indenfor fire forskellige kategorier blev udvalgt af en jury bestående af:

  • Tidligere miljøminister Ida Auken
  • Stifter af Plastic Change Henrik Beha Pedersen
  • Fotograf Casper Tybjerg
  • Kurator på Den Blå Planet Lars Skou Olsen

Ved at sætte fokus på plastik i og omkring vores fantastiske hav- og vandmiljø, kan vi hjælpe hinanden med at få sat problemet på den miljøpolitiske dagsorden.

Vinderbillederne er nu udstillet på Den Blå Planet, hvor de vil hænge resten af året.

Ekspedition til Bermuda 2015

Plastic Change tog i 2015 på ekspedition til “plastik-øen” ved Bermuda. Det er ikke en ø i traditionel forstand, som man kan gå på, men en enorm samling af plastik i forskellig størrelse og dybde, der er drevet sammen på grund af de dominerende havstrømme.
kort-rute

”Aftalen med Den Blå Planet kommer miljøet til gode. Vi sikrer at rigtig mange besøgende og skolebørn får indsigt i den store belastning plastik udgør i miljøet, og så er chancerne for at politikerne og industrien tager problemet seriøst også langt større. Hvis vi ikke gør noget nu, så vil der om ti år være et ton plastik i havet for hver tre tons fisk,” Henrik Beha Pedersen, der er miljøbiolog og stifter af Plastic Change.