Hvor stor er en nyfødt brugdeunge?

Hvor stor er en nyfødt brugdeunge?

Spørgsmål

Hej Den Blå Planet

Jeg hedder Nina og går i 3. klasse og forbereder et foredrag om hajer og synes, at det kunne være interessant at vide, hvor stor en nyfødt brugde er?

Kan I hjælpe mig?

Med venlig hilsen
Nina

Svar

Hej Nina

Ja hajer er et spændende emne. Lige præcis brugden ved man ikke så meget om på trods af dens enorme størrelse. Man anslår, at der bliver fanget omkring 5000 brugder om året som bifangst. Det betyder, at bestanden går tilbage, og de er meget sårbare.

Se også: Der findes masser af hajer i Danmark

Man ved ikke ret meget om deres ynglebiologi. Man har observeret særlige parringsbidemærker på brugder ved Englands kyst har, så man antager, at de parrer sig ud fra Englands kyst.

Hajer får unger på tre måder:
1: De lægger æg, der klækker ude i havet
2: De lægger æg, der klækker inde i maven, hvor hajen så føder ungerne bagefter.
3: De fødder levende unger

Brugden får unger på den 2. måde, og derfor kan man godt snakke om en nyfødt brugde unge. Nyfødte brugdeunger er 1,5-2 meter lange, så det er store unger. Det ved man, fordi der er en norsk fisker, der har fanget en højgravid hun brugde, der fødte 5 unger, der målte 1,5-2 meter. Man har også fanget hunner, der havde en mængde æg i sig, så man går ud fra, at hunnen producerer mange flere æg, end der bliver befrugtet, og så æder ungerne de ubefrugtede æg, mens de ligge inde i maven på moren for at få næring. Det kan virke barskt for os mennesker, men det handler om overlevelse for den lille brugde. Man regner med, at brugder er gravide i 12-36 måneder.

Held og lykke med dit foredrag, skriv endelig hvis der er mere, du vil vide.

Lars Skou Olsen
Kurator og teknisk chef
Den Blå Planet


Måske går du også og undrer dig over fiskenes liv, hvad de kan, og hvordan de fungerer. Her kan du stille spørgsmål om alt til Den Blå Planets eksperter. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden og på TwitterSend dit spørgsmål til: brevkassen@denblaaplanet.dk.