Nordkaperen besøger Den Blå Planet

PRESSEMEDDELELSE, Kastrup, den 5. august 2013

I den første weekend i august fik Den Blå Planet fornemt besøg. Et af de mest berømte skibe, der nogensinde er stævnet ud fra Danmark – Nordkaperen – lagde søvejen forbi.

Med langfartskaptajnen og forfatteren Troels Kløvedal ved roret, lagde Nordkaperen til ved Den Blå Planet med landgang fra søsiden til filmoptagelser og et besøg blandt 10.000 fisk og andre havdyr på det nye Danmarks Akvarium i Kastrup Havn.
Nordkaperen har gennem årtier sejlet verdenshavene tynde, og er netop nu på togt i danske farvande for første gang i 33 år. Sommeren over ankres op langs danske kyster og spændende historier vil blive fortalt.
Togtet bliver til en kommende programserie på TV2 med titlen ”Mit Danmark”.

For yderligere information
Christian Juul Yssing
PR Konsulent, Den Blå Planet M: + 45 24 29 75 45
E: cys@denblaaplanet.dk