Nordeuropas største og mest spektakulære akvarium summer, funkler og strømmer med liv. 7 millioner liter vand flyder gennem bygningen i konstant cirkulation mellem filtre, pumper, anlæg og Øresund. Men hvad kræver det at holde tusindvis af gællede væsner fra hele kloden I live? Og kan hele systemet virkelig styres fra teknikerens sofa ved hjælp af en iPad?
Kom med I maskinrummet, få svarene og fordyb dig I en verden af højteknologisk akvarieteknik, når Den Blå Planets mest sprudlende fortællere pumper liv i Amagers store 6-stjernede fiskehotel.
Hvornår: Alle dage året rundt.
Varighed: 75 min
Antal: max 25 personer pr. gruppe
Pris: DKK 4500,- til og med 15 personer, herefter kr. 250,- per person.
Sprog: Denne rundvisning tilbydes på dansk og engelsk.
Bestilling: Rundvisning skal bestilles senest én måned før arrangementet finder sted.