Forestil dig, at du går en tur igennem strøget i København, og dem du møder på din vej er nogenlunde lige høje. I vrimlen af mennesker er der én som skiller sig ud. Ikke lidt, men meget. Faktisk så meget, at vedkommende rager næsten tre meter op i luften. Det scenarie svarer til, hvor stor den største olivengrønne kaktussugemalle er i forhold til sine artsfæller.
En malle der er mere end 50 procent større
Når en olivengrøn kaktussugemalle er blevet voksen, er den cirka 30 centimeter lang. Men Den Blå Planets nye beboer er blevet hele 18 centimeter længere – eller hvad der svarer til 62,5 procent. Årsagen til den er blevet så stor er ikke man klar over, men dyrepasseren Peter Petersen, som har ansvaret for sugemallen, har et bud på hvorfor.
“Der kan være mange grunde til, at den er blevet så stor. Men det har sandsynligvis noget at gøre med gode gener, at mallen er blevet passet godt og at den har haft gode forhold,” siger Peter.
Sylespidse pigge og en sugeevne bedre end en støvsuger
Mallen har en stærk kæbe, så den kan bide sig igennem ting, blandt andet dens yndlingsspise som er sneglehuse og muslinger. Men det er ikke kun tænderne som er skarpe på den.
“Da vi flyttede den, krævede det, at vi bar handsker. Når den bliver flyttet, stikker dens små pigge, både på kroppen og finner, som virkelig er skarpe. Den hedder også kaktussugemallen på grund af dens egenskab til at stikke som en kaktus,” siger Peter.
Kaktussugemallen lever i floder, hvor der er en stærk strøm og derfor er det praktisk, at den kan suge sig fast på havbunden og sten. Den skaber et vakuum med munden, og så hænger den ellers fast, mens vandet buldrer derud af. Når strømmen er aftagende slipper mallen, og nu kan den svømme videre.
Færre habitater end tidligere
Den olivengrønne kaktussugemalle har en “fætter”, den rødfinnede kaktussugemalle, og begge arter lever i samme type af miljø i Brasilien – dog lever de i hver deres flodsystem.
I Brasilien bliver der bygget flere dæmninger for at overgå til grøn energi. Paradoksalt nok går det udover kaktussugemallen, da dens levesteder forsvinder lidt efter lidt.
