Bermuda vs. Sargasso
Som barn vidste jeg ikke noget bedre end mysteriesektionen på skolebiblioteket. Især bøgerne om ufoer og søuhyrer befandt sig oftere på mit natbord end på bibliotekshylden. Allerbedst var selvfølgelig bogen, der forenede ufoer og søuhyrer i fortællingen om Bermudatrekanten.
Man skulle blot hviske navnet på dette havområde, så rejste de små hår på mine arme sig. Bogen talte om skibe og fly, som forsvandt sporløst – om underlige lys, havgasser og elektromagnetiske felter. Men ikke før mit 27. leveår skulle jeg erfare, at Bermudatrekanten har sin overmand, hvad mystiske og myteomgærdede farvande angår.
De fortabte skibes hav
Stik øst for Bermudatrekanten ligger Sargassohavet, også kaldet ‘De fortabte skibes hav’. Navnet skyldes, at denne del af Atlanterhavet er omringet af mægtige havstrømme til alle sider, og dermed fungerer som stilheden i et gigantisk orkanøje. Allerede mandskabet om bord på Columbus’ Nina frygtede at sidde fast i flydeøer af sargassotang og derpå blive offer for en stilstandstrolddom.
I havmystikkens krønike finder man talrige eksempler på sådanne ofre. I 1857 opdagede man fx skibet James B. Chester, der drev forladt omkring med uberørt mad sat frem i skibets messe, mens stolene lå væltede som tegn på tumult. Sargassohavet er også kendt som ”Heste-breddegraderne”, eftersom spanske skibe, der blev ramt af stilstanden, måtte kaste deres heste overbord for at spare på vandrationerne.
Sargasso: En have på det åbne hav
I dag ved man, at sargassotanget, med dets ravgyldne farve og grenede struktur, udgør grundlaget for et unikt økosystem. En slags flydeøer, hvori tudsefisk, svømmekrabber og endnu ubeskrevne arter stortrives – i hvad den verdenskendte oceanograf Sylvia Earle har kaldt ”en have på det åbne hav”.
For ganske nylig har hendes arbejde føjet Sargassohavet til listen over ”Hope Spots”. Den såkaldte Hamilton Declaration, der sigter mod at beskytte Sargassos gyldne regnskov, er den første naturfredningsaftale for havområder i internationalt farvand.
Ålenes Niagara
Hvor mange amerikanere traditionelt tager på bryllupsrejse til Niagara-vandfaldet, er Sargasso den eneste honeymoon-destination for den europæiske ål. Det, på trods af at Sargasso er 5-6.000 km fra den trygge danske mose. Hvorfor Sargasso har en særlig tiltrækningskraft for ål er et mysterium – men et mysterium, vi har sat os for at løse!
