Fossiler viser at hajer er nogle af de ældste nulevende dyr på jorden og har svømmet i vores oceaner i 450 millioner år. Dette gør dem til nogle af de ældste skabninger på jorden, og et af de få grupper af dyr der overlevede masseudslettelserne, der dræbte og standsede udviklingen af mange af jordens tidlige arter. Selv ikke den ødelæggende Perm-Trias hændelse, der udslettede 95 % af alt liv i havet, kunne stoppe hajerne.
Under dinosaurernes regeringstid kæmpede hajen med andre gigantiske rovdyr om magten i verdenshavene. Denne konkurrence stoppede brat under Kridt -Tertiær udslettelsen for
65 millioner år siden. Dinosaurerne blev udryddet, men hajerne overlevede endnu engang. På dette tidspunkt havde mange hajer allerede udviklet sig til deres nuværende udseende.
I modsætning til dinosaurerne er fossile optegnelser fra hajer mangelfulde. Det skyldes, at deres skelet består af blødt brusk og ikke hårde knogler. Brusk nedbrydes let, derfor er det kun hajernes hårde tænder, der bliver tilbage som fossiler i jorden.
Det giver forskerne lidt at gå ud fra, når de skal finde frem til fortidshajernes form og funktion.
Evolutionsmæssigt forud for sin tid
For nylig blev der gjort et utroligt fund – et 380 millioner år gammelt hajfossil, som fik navnet Materpiscis (moderfisk) attenboroughi (efter Sir David Attenborough). Det utrolige ved opdagelsen var ikke fossilet i sig selv, men derimod det, der var inden i det. Dr. John Long fra Victoria University kunne tydeligt identificere et foster af en haj med navlestreng. Dette betyder, at hajer fødte levende unger via en moderkage og navlestreng for 420 millioner år siden. Primater kom først frem for 30-35 millioner år siden. Hajerne var altså evolutionsmæssigt langt forud for deres tid.
