Miljøorganisationer og forskere mener, at mere en halvdelen af verdens hajarter er truede. Det er et af de største naturproblemer, vi står overfor i dag. Frygten for hajer har desværre gjort, at overfiskeriet af dem ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener. På få årtier er hajer gået fra at være rovdyr til byttedyr. Konsekvenserne af hajernes katastrofale nedgang, kendes ikke endnu.
I dag fiskes hajer op over hele verden i et stadigt stigende antal. Produktet, som driver denne efterspørgsel, er hajfinnesuppe – en værdiløs delikatesse uden smag og næring. Fritidsfiskeri har også spillet en rolle i hajernes nedgang. Et stort antal hajer, inkl. hvidhajer blev fanget og dræbt i 1960’erne og 1970’erne, fordi fiskere over hele verden, så dem som det ultimative “trofædyr”. I Sydaustralien blev der fisket voldsomt efter hvidhajer, før de blev beskyttet i 1997.
Hajfinnefiskeri
Fra tørrede finner til færdige hajprodukter, som sælges på de asiatiske markeder – hajfinnner er mange penge værd.
Hajfinnesuppe var engang en delikatesse, som kun blev serveret ved særlige lejligheder – et symbol på rigdom og prestige i kinesisk kultur. I dag dræbes der op mod 73 millioner hajer om året, for at forsyne efterspørgslen efter finnerne. Dette tal er fra en undersøgelse udført i 2006 af forskeren Shelley Clarke, hvor han også medregnede illegale fangster. Derfor var det tre gange større end de of officielle fangststatistikker, der blev rapporteret til FN samme år. Undersøgelser i den Mexicanske Golf tegner et endnu mere dystert billede, da den viser, at bestanden af den hvidtippede haj, er blevet reduceret med hele 99 procent. Forskere har en formodning om, at mange andre hajarter er i en lignende situation.
Læs også: En historie om frygt for hajer
Størstedelen af hajerne får skåret finnerne af, mens de stadig er i live, hvorefter de bliver smidt tilbage i havet. Her venter en langsom og smertefuld død. Statistikkerne
er gruopvækkende, men for fattige fiskere, er hajfinner en værdifuld fangst. I Asien kan fiskere få op til 3.600 kroner pr. kg hajfinner, der videresælges på markeder for så meget som 30.000 kroner pr. kg. Resten af hajens krop indbringer kun 25 – 100 kroner pr. kg.
Løsningen er at mindske efterspørgslen på hajer, ved at informere og uddanne forbrugerne bedre. Hvis vi stopper med at spise hajfinner, som er smags- og næringsfattigt, kan det være, at vi kan rede hajerne. Hvad sker det med vores verdenshave, hvis vi ikke gør det? Et økosystem uden hajer kan ende katastrofalt. Uden hajer vil fiskesygdomme stige. Nogle dyrebestande vil vokse voldsomt og føre til en ubalance i vores økosystem. Det er en stor pris at betale for en skål hajfinnesuppe.
Kinesiske kampagner imod hajfinnesuppe
I Kina er der de senere år kommet et større fokus på hajfinnesuppe. Et eksempel er en kampagne med den tidligere basket ball-stjerne Yao Ming. Kampagner som disse har båret frugt og i følge WildAid er handlen med hajfinner i Kina reduceret med over 50 %. Her skal det tages in mente, at det er samme organisation, som har lavet kampagnen, som fortæller, hvor godt den virker.
Det er en katestrofe at millioner år gamle hajarter, på få årtier er gået fra at være rovdyr i havet til primært at være et byttedyr, som er ofre for menneskers fangster. Det er positivt, at der er laves hajkampagner – det store spørgsmål er, om det er nok, og om det er for sent.
