Af:
Bjarne Klausen, direktør
Lars Skou Olsen, kurator og chef for forskning og naturbevarelse
Kasper Jørgensen, dyrlæge
Siden år 1900 er op mod 71 % af naturlige vådområder forsvundet på verdensplan som konsekvens af industrialiseringen. Samme problemstilling ser vi i Danmark: Der er stort set ingen uregulerede vandløb tilbage i den danske natur. De er alle rettet ud som snorlige, ensartede ”vandmotorveje” eller gravet ned. Faktum er, at mere end 90 % af alle danske vandløb er reguleret eller ligger i rør. Konsekvenserne er tydelige: Vi og kommende generationer går glip af den store naturrigdom, som naturlige vandløb skaber. Uberørte vandløb er hjemsted for mange forskellige fisk, fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr – liv, der i sagens natur ikke trives, når vandløbene er placeret i rør.
Den Blå Planet, Danmarks Akvarium opfordrer i biodiversitetens og naturoplevelsens navn til, at vi genopretter vandløb i deres naturlige former, reetablerer vådområder og genskaber vandbalancen i de danske skove. Det er i dén grad naturbaserede løsninger, der vil skabe balance i vandets kredsløb i Danmark og i sidste ende også i havene omkring os.
Dansk skov- og landbrug har i effektiviseringens navn igennem mange år nedgravet og udrettet vandløb for at få så meget vand væk fra arealerne som muligt. Dette er naturligvis sket med politisk opbakning.
9 ud af 10 vandløb er reguleret i Danmark
Miljøstyrelsen estimerer, at der er cirka 69.000 kilometer store og små vandløb i Danmark. 9 ud af 10 vandløb er blevet reguleret, rettet ud eller gravet ned på landbrugets præmisser, for at vandet kan løbe hurtigere ud i havet. Det har forringet levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i og omkring vandløbene, og gør det svært for bl.a. fiskebestanden at finde gode gyde- og leveområder. En fritlægning af strækninger i rør kan derimod forbedre levevilkårene væsentligt og dermed bidrage til en øget biodiversitet i områderne.
For at et vandløb kan fungere som levested, kræver det ikke nødvendigvis hårnålesving, men en vis grad af variation i dybde og strøm er essentiel. En variation, der ikke findes i de kunstige, snorlige vandløb. En undersøgelse fra Aalborg Universitet med Lindved Å på Fyn som case-studie viser positive resultater: Antallet af fisk, planter og smådyr blev øget få måneder efter genoprettelsen.
Mere nedbør kræver nye løsninger
Klimaforandringer taler sit tydelige sprog – også i Danmark: Vi oplever mere nedbør, forhøjet vandstand i havene og områder med forøgede vandmængder. Vi står som samfund i et dilemma, hvor vi er tvunget til enten at stoppe med at bygge og bo i de udsatte områder eller bygge højere diger for at hindre havvand i at oversvømme landområderne.
Sænk farten på vandet
For miljøet har det stor betydning, at der kommer øgede mængder af regnvand i havene: Der udvaskes flere næringsstoffer fra landbruget, og dermed øges forureningen af havene med iltsvind og fiskedød til følge. Vi er tvunget til at gøre op med tidligere tiders mind-set i forhold til udretning, rørlægning af vandløb og dræning af søer for at indvinde nyt land.
Løsningen? Den er lige for.
Vi skal:
- bruge naturen som en medspiller og ikke en modspiller
- genoprette vandløbene, genåbne de tidligere tømte søer og sørge for, at der er et landområde omkring vandløb, som kan oversvømmes, uden at det ødelægger boliger og offentlig ejendom
- etablere ’bufferområder’, hvor vi kan sinke vandets vandring. For når vandets hastighed mod havet sættes ned, opstår der en renseeffekt, som fjerner den udvaskede næring fra landbruget, så livet under overfladen i havene ikke tager skade.Den gode nyhed? Vi er i gang. Heldigvis. Det går bare alt, alt for langsomt. Fra politisk side mangler der vilje til at afsætte flere penge til at genoprette naturen. Ved at gribe det an på denne måde kan vi i samarbejde med naturen lave en løsning, der gavner både mennesker, dyr og natur. Verdenshavenes Dag er alletiders dag at komme ud over stepperne. Hvad siger den nye miljøminister?
