Fisketur 2024

Tag med Den Blå Planet på fisketur på Øresund hver tirsdag og torsdag i sommerferien. Vores dygtige fortællere hjælper med fiskestængerne og deler viden om livet under havoverfladen.

 

Praktisk info:

Pris:
Børn 0-2 år: Gratis
Børn 3-11 år: 395 kr.
Voksne: 495 kr.

Varighed: Turen varer omkring 2 timer fra kl. 17.30 – 19.30.

Mødested: Mød op ved oversigtskortet ved indgangen 30 minutter før afgang.

Billetter: Billetter købes på hjemmesiden i vores webshop under “events” HER

Følgende er inkluderet i billetten: 

  • Indgang til akvariet fra kl. 10 på dagen
  • Adgang til fisketuren
  • Fiskegrej på båden
  • Fisketegn
  • Sandwich og en kildevand som nydes på turen.

Hvis du har et årskort, eller køber billetten efter du er kommet ind på Den Blå Planet, kan du få en kompensationsbillet ved at henvende dig i billetsalget.

Påklædning: Tjek altid vejrudsigten på dagen. Vi anbefaler at have varmt tøj med, da det kan blæse ude på vandet. Solcreme findes på båden.

Sikkerhed: Redningsudstyr forefindes ombord og tages kun i brug i tilfælde af en nødsituation. Båden sejler i roligt tempo, så alle aldre kan være med.

Aflysning: Af sikkerhedsgrunde forbeholder vi os retten til at aflyse sejlturen på grund af dårligt vejr. Aflysningen kan ske samme dag og vil blive meddelt via den oplyste e-mail.  Hvis turen aflyses af andre grunde, vil aflysningen ske senest 24 timer før planlagt afgang via e-mail.

Hvis turen aflyses af Den Blå Planet, kan billetten refunderes. Den Blå Planet tager ikke ansvar for udeblivelse, og billetterne kan ikke refunderes ved udeblivelse.

Fiskeri: Den Blå Planet sørger for fisketegn til alle ombord. Der er ingen fangstgaranti.

Oplysninger