Havoddernes første år
Det var et utroligt eventyr, der begyndte i efteråret 2014, da chefdyrepasser Lars Skou Olsen og Sebastian Klein ankom til København i chartret privatfly med havoddere i lasten.
I de efterfølgende dage vågede dyrepasserne over havodderne nat og dag. De vakse havoddere skulle spise hver anden time. Og hvis der er noget, som stadig kendetegner havodderne, så er det en god appetit.
Efter nogle uger begyndte det at blive hverdag. Almindelige dage for havodderne består af masser af fodringer, træning, leg og isterningebade. Af og til tester de også, om deres anlæg er bygget godt nok, fx ved at pille i furerne eller ved at dreje møtrikker. Derfor tjekker dyrepassere og dykkere altid en ekstra gang, om de har fået deres udstyr med, så det ikke ender som havodderlegetøj.
Træning af havodderen Plaske
Havoddernes første år har også budt på en ny havoddermaskot. Hvis du besøger Den Blå Planet i efterårsferien 2015 kan du opleve den frække og ivrige maskot Plaskes nye børneteatershow.
Video: Havodderen Plaske er landet på Den Blå Planet
Så meget har havodderne spist på et år:
• Havodderne har tilsammen spist 3.500 kg foder (Agnes 1606 kg. Mojoe 1825 kg.)
• Agnes har taget 2,7 kg på. Mojoe har taget 2,5 kg på.
• De har spist foder for cirka 200.000 kr.
• De er blevet fodret 2700 gange