60'erne gav os sex, drugs, rock & roll - og dykkerbriller 

Foto: GettyImages.

60'erne gav os sex, drugs, rock & roll - og dykkerbriller

I to podcast rejser vi med tidligere undervandsjæger Finn Hvid tilbage til en tid, hvor undervandsjagt som vi kender det i dag, stadig var i sin vorden. Det var en tid, hvor man skulle være heldig, hvis man havde dykkerbriller.

Nu kommer en halvlang optakt til to spændende podcast, som ligger i bunden af artiklen:

Hvis du er historisk-romantisk anlagt, drømmer du måske om at leve i gamle dage. Men hvis du er vild med at se på fisk, lever du i den bedste tid nogensinde. De seneste 100 års udvikling gør, at vi i dag kan komme tættere på livet under overfladen end nogensinde før.

Mennesket har altid været tæt på vandet, ja man mener, at selv neandertaler har dykket efter muslinger, men størstedelen af de milliarder af mennesker, som har levet før os, har ikke haft store oplevelser med at se på fisk. Det har ikke være muligt. I hvert fald har folk ikke kunne se klart i vandet, da dykkerbriller er en nyere opfindelse.

Dykkerbrillernes historie – sådan næsten da

I 1916 var der et patent på dykkerbriller, men der er ikke bevis for, at de nogensinde er blev produceret.

Da Gertrude Erdle i 1926 svømmede over Den Engelske Kanal, som den første kvinde nogensinde, var det iført motorcykelbriller forseglet med paraffin for at sikre, at de var vandtætte.

I 1930’erne begyndte bl.a. amerikaneren Guy Gilpatrick at bruge simple og hjemmelavede dykkerbriller, hvilket åbnede op for en ny verden. Det gav ham mulighed for at sætte fokus på undervandsjagt og i 1938 publicerede han “The Compleat Goggler”, som er en guide til undervandsjagt. På trods af at der var en voksende interese for livet under havet, så var dykkerbrillerne fortsat simple.

1969 var året hvor mennesker enten tog på Woodstock Festival eller månen, og så var det også året, hvor de gode billige dykkerbriller “Godfrey Googles” kom på markedet. De minder om dem, vi har i dag.

Nu var det endelig muligt for folk og fæ at se “Den Tavse Verden”, som de måske havde fået kendskab til fra Jacques-Yves Cousteau film.

Men faktisk er vi nu kommet for langt i historien, i hvert fald når det kommer til historien om undervandsjagt og podcasten nedenfor.

For to år tidligere i 1967 blev der afholdt verdensmesterskaber i undervandsjagt på Cuba med deltagelse af danske Finn Hvid. Hvordan det hele gik til, og om han fx mødte Fidel Castro, kan du høre mere om i de to podcast nedenfor.

Podcastene fører os tilbage til pionertiden indenfor undervandsjagt. Finn Hvid er nøglen til fortælle om den jargon, som var i uv-miljøet i begyndelsen.

God fornøjelse med de 2 podcast:

Podcast 1

Podcast 2

Podcasten er produceret af Morten Rosenvold Villadsen

Morten er en af Danmarks bedste fridykkere og undervandsjægere. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og kan dykke til 80 meters dybde og holde vejret i mere end 7 minutter. Morten har siden 2007 været på landsholdet i enten fridykning eller undervandsjagt.

Hør flere podcast og bliv klogere på fridykning og undervandsjagt på Mortens Rosenvold Villadsens hjemmeside.

Kilde: https://www.simplyswim.com/blogs/blog/a-brief-history-of-swimming-goggles