Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Når sproget går i fisk

Når sproget går i fisk

Igennem tiderne har fisk har haft stor betydning for mennesker. Det er derfor ikke sært, at fisk er blevet del af vores liv og sprog.

Det er godt at have det som en fisk i vandet eller være frisk som en fisk eller måske en lækker sild.

Knap så godt er det, når tingene går i fisk, eller hvis man er dum som en torsk eller som en død fisk, der flyder med strømmen.

Nu vil vi dykke lidt ned i fiskesproget og se, hvordan fisk er blevet brugt i forskellige situationer igennem tiden. Vi håber ikke, at vi kommer på dybt vand, hvor vi ikke kan bunde.

Einstein, Carter og Hemingway

Albert Einstein mente at alle var genier…

“men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.” Albert Einstein

Den tidligere amerikansk præsident Jimmy Carter mente, at fisk kunne give et lærerigt spejlbillede af ham selv. Han sagde:

“en ørred er hamrende ligeglad med om du er præsident, en lokal bondekarl eller skoledreng. Det er ganske opdragende” Jimmy Carter.

Selvom fisk ifølge Jimmy Carter er ligeglade med ens civilstand, så er mennesker ikke ligeglade med fisk stand. Nogle arter ophøjes. Måske er det derfor, at Ernest Miller Hemingway sagde:

“Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver Laks med stort, men det er næsten umuligt ikke at gøre det”.
Ernest Miller Hemingway, 1951

Gad vide om han også ville have skrevet skidtfisk med stort S. Sikkert ikke. Skidtfisk er i øvrigt ikke en fiskeart, men en ældre fællesbetegnelse for fisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. I dag betegnes sådanne fisk industrifisk og omfatter arter som tobis, sperling og brisling.

Den pivuhyggelige gedde

Det sidste lidt længere eksempel kommer fra litteraturens verden. I 1936 debuterede H.C. Branner med romanen Legetøj. Det kan ikke anbefales at læse bogen, hvis du har et rosenrød opfattelse af gedder. Efter at have læst bogen gyser man, når man hører om gedder og geddetyper. En vigtig person i bogen hedder Feddersen. Han beskrives sådan:

“Feddersen var gedden, han herskede med snigende terror som et hemmeligt politi i Kejserboderens stat, og frygten for mørket og udstødelsen var knyttet til hans person”.

“(…) han var gedden og stod for dem, et lammende ord kunde naarsomhelst komme fra ham”.

“Forresten kom Feddersen ikke, han var der, stod som en gedde staar mellem aakanderne og rørte kun ganske lidt paa sig: en trækning i en finne, en hale, der sagtelig krummes til et stort spring fremad. Uhygge sneg sig ind mellem dem (…)”

Gru og rædsel er knyttet til denne geddeperson, og man kan tænke, at det er overdrevet. Men der er vist noget om snakken. Gedder er rovfisk, som jager ved bagholdsangreb, enten fra et skjul eller ved langsomt at snige sig ind på byttet. Den er stort set altædende og afslutter sit angreb med et lynhurtigt ryk fremad. Samtidig åbnes munden, hvilket skaber et undertryk, der er med til nærmest at suge byttet ind mellem geddens kæber. Her sidder det uhjælpeligt fast mellem de mange bagudrettede tænder.

Kender du gode ord, der er gået i fisk?

Hvis du kender gode fiskeordsprog eller citater mv., så del dem gerne på Den Blå Planets facebookside.