Havoddere på Den Blå Planet

Den Blå Planets nye havoddere

Nu kan du opleve nuttede havodder fra Alaska i Den Blå Planets nye anlæg, som er specialbygget til narrestreger.

Film: Havodderanlæg åbnet med økse
LÆS OGSÅ: Så tæt var havodderen på at uddø

Mød de legesyge havoddere

Mojoe

Køn: Han
Vægt: 28 kg.
Reddet: 23. juni 2010

Ramt af en båd
Mojoe er den ældste af de to havoddere på Den Blå Planet. Han blev fundet alene i Homer, Alaska, da han var fire måneder gammel.

Mojoe havde en brækket kæbe og flere rifter, hvilket tyder på, at han var blevet ramt af en båd. Personalet på Alaska SeaLife Center arbejdede benhårdt for at få ham rask, og efter nogle måneder gav behandlingen pote.

Kendetegn
Mojoe er en smuk havodder, som er let at genkende, fordi han er større end hunnen Agnes. Desuden er hans ansigt lysere i farven – ja det kan endda ligne, at han har et hvidt Onkel Anders skæg (Far til fire).

Agnes

Køn: Hun
Vægt: 18 kg.
Reddet: 14. april 2013

Agnes var blot en dag gammel, da hun blev fundet alene på Tutka Bay i Homer, Alaska. Hun vejede blot 1,5 kg. Fordi Anges var så ung måtte dyrepasserne agere mor-havodder. I begyndelsen gav de hende sutteflaske og striglede hende efter svømmeture. En måned senere var hun klar til små muslinge-godbidder. I dag spiser hun lodder, muslinger og blæksprutter mv.

Agnes er meget interesseret i mennesker og har en nysgerrig og modig personlighed. Hun er first-mover og tøver ikke med at tjekke nye scenarier.

Kendetegn
Modsat Mojoe har Agnes et mørkt ansigt, som dog bliver lysere, jo ældre den bliver. Det er også særligt for Agnes, at hun mestrer at lave baglæns koldbøtter i vandet. Desuden er hun højrøstet.

Vidste du:

Havoddere har den tætteste pels af alle pattedyr
Havodderens pels har op til 155.000 hår pr. kvadratcentimeter. Til sammenligning har et menneskehoved ca. 100.000 hår i alt. Havoddere har ikke noget spæklag som andre havpattedyr. Dens eneste isolering mod det kolde vand er luften mellem hårene i pelsen.

Det er livsvigtigt for oddere, at deres pels er ren
Havoddere bruger fire til seks timer om dagen på at ordne deres pels og fjerne madrester, skidt eller olie med deres poter og kløer. Hvis pelsen ikke er fuldstændig ren, mister den de vandafvisende egenskaber, der holder havodderens krop varm og tør.

Moren vikler tang om sin unge, når hun skal ud at finde mad
Tangen forhindrer ungen i at drive væk. Havoddere samler deres mad – fx søpindsvin, krabber og skaldyr – på havbunden. De lever langs kysten, hvor vandet sjældent er dybere end 30 meter.

Mød dyrepasserne

Dyrepasserne brugte lang tid i Alaska på at lære havodderne at kende, inden de blev fragtet til København, og rejsen var en en historie i sig selv. Havodderne fløj nemlig i et chartret privatfly, der var specielt nedkølet til lejligheden. Både Agnes og Mojoe er faldet rigtig godt til på Den Blå Planet, og dyrepasserne har nok at se til. Havoddere kræver rigtig meget fodring og træning for at trives, så dyrepasserne finder hele tiden på nye måder at aktivere de fascinerende dyr på.