Vi runder 7 millioner gæster

Vi runder 7 millioner gæster

Mandag d. 18. august rundede vi en markant milepæl: gæst nummer 7.000.000 passerede indgangen.

Gæst nr. 7.000.000 viste sig at blive 8-årige Sille og hendes far Niels, der havde taget en fridag for at besøge Den Blå Planet. Sille blev mødt af direktør Jon Diderichsen, som overrakte en bamse og årskort som en overraskelse. Milepælen er sket tidligere end ventet, hvilket blandt andet skyldes en sommer med flotte besøgstal.

“Det er en stor glæde for os at nå 7 millioner gæster. Det viser, at mange finder værdi i det, vi tilbyder. Der er nu gået én gæst gennem dørene for hver liter vand i akvariet, og det siger jo lidt om både skala og interesse. Vi håber, at de oplevelser, gæsterne tager med sig hjem, giver lyst til at passe på havet og naturen. For det er netop det, vi arbejder for hver dag.” siger Jon Diderichsen.

Som æresgæst fik Sille også en ekstra oplevelse. Hun kom med op over Oceantanken og overværede fodringen af rokkerne.

Tusind tak til alle jer, der har besøgt os siden 2013. Uden jer havde vi ikke været her i dag.