Evolution skyldes tilfældige mutationer i DNA. Disse mutationer kan lede til ændringer, der ikke altid er fordelagtige for overlevelse. Alligevel findes der bygningstræk hos nogle dyr, som ved første øjekast virker så absurde, at det kan være svært at forstå hvordan de er opstået. Sådanne træk er ofte resultat af seksuel selektion, (udvælgelse gennem sex). Træk der er udviklet gennem seksuel selektion er opstået mange gange i dyreverdenen, både i fortiden og i nutiden.

Opgave 1

Den uddøde haj, stethacanthus, havde træk der tyder på seksuel selektion. Stethacanthus havde en speciel, affladet rygfinne med kraftige børster – et ”ryg-børste kompleks”. Seksuelle træk findes også hos påfugle og kronhjorte.
Sammenlign stethacanthus med påfuglen og kronhjorten. Angiv det tydeligste seksuelle træk hos påfuglen og kronhjorten. Giv også jeres bud på formålet med stethacanthus’ ryg-børste kompleks:

Opgave 2

Udviklingen af seksuelle træk er forbundet med fordele og ulemper. I nogle situationer vil seksuelle træk være hensigtsmæssige og i andre vil de være uhensigtsmæssige.
Sammenlign stethacanthus og påfuglen. Giv bud på situationer, hvor deres seksuelle træk kan være hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige.

Opgave 3

At udvikle seksuelle træk har en pris. Alligevel må seksuelle træk give en fordel i hensigtsmæssige situationer, der er større end ulempen ved at have det i uhensigtsmæssige situationer.

Megalodonen er uden tvivl et af de mest imponerende rovdyr, der har levet. Den opstod for ca. 23 millioner år siden og uddøde for ca. 3,5 millioner år siden. Meget er uvist om megalodonen, da hajer ikke efterlader skeletter, men kun tænder. Derfor må forskere basere deres teorier om megalodonen på tændernes udseende, hvor man finder megalodon-tænder, og hvilke andre dyredele der ligger sammen med tænderne. Forskere mener herigennem at megalodonen har levet af mindre hvaler, og at den uddøde fordi havene blev koldere og dens levested forsvandt.

Opgave 1

Megalodonens udseende er baseret på, hvordan dens nulevende slægtninge ser ud (makohaj og vidhaj), tandprofil, og at man ved at megalodon har været et toprovdyr.

Opgave 2

Rovdyr og byttedyr har altid haft et kapløb om overlevelse. Når rovdyr jager og æder bytte, kaldes det prædation. Dette er en evolutionær mekanisme der skaber et selektionspres, som fremmer overlevelsesevnen hos byttedyr og jagtevnen hos rovdyr.
Her er seks hurtige spørgsmål til at forstå hvordan:

Opgave 3

Megalodonen var exceptionelt stort. Dens bytte, heriblandt hvaler, gjorde det både muligt og nødvendigt for megalodonen at være stor. Prædation har ledt til et selektionspres der har gjort megalodonen større.

Ambulocetus er hvalens forfader, og et af de første pattedyr, som udviklede sig til et liv i vand. Den levede for 50 millioner år siden – lang tid efter dinosaurerne var uddøde. Dengang konkurrerede de landlevende dyr om de mange nye levesteder, som dinosaurerne efterlod, da de uddøde. Et af levestederne var havet, som Ambulocetus endte med at dominere.

Opgave 1

Konkurrence er en vigtig del af evolution og udvikling af nye arter. Konkurrence driver evolution.

Opgave 2

Når organismer konkurrerer, vil det være de bedst tilpassede organismer der overlever. De dårligst tilpassede udkonkurreres, og det presser udviklingen i retning mod gode tilpasninger. Det kaldes et selektionspres.

Opgave 3

Selektionspres opstår når der er konkurrence.
Herunder ses et forenklet pilediagram. Udfyld diagrammet så det giver mening ved at trykke på et billede og derefter trykke på et tomt felt:

Dunkleosteus levede for ca. 360 til 380 millioner år siden og tilhører en uddød gruppe af fisk, kaldet skjold fisk.
Dunkleosteus var på sin tid, hvad hvidhajen er i dag: den absolutte top af fødekæden. Den var en hvidhaj med rustning. Men selv de stærkeste dyr kan blive et offer for naturlig selektion.

Opgave 1

Naturlig selektion er et af de mest essentielle begreber indenfor evolution. Selektion betyder udvælgelse og naturlig selektion er defineret som ”de organismer, der er bedst tilpasset til det miljø de oplever, vil have den største chance for at overleve”.

Opgave 2

Begrebet miljø inkluderer:

1. de rammer en organisme lever i, og
2. påvirkningen fra andre organismer.

Sker der ændringer i miljøet, vil de organismer der er bedst tilpasset til at modstå ændringerne, have bedst chance for at overleve. Miljøændringer driver naturlig selektionen.

Opgave 3

Årsagen til at dunkleosteus uddøde menes bl.a. at være forsaget af at iltindholdet i havene faldt. Dunkleosteus levede ved bunden, hvor iltfaldet var værst. Ét bygningstræk hos Dunkleosteus bandt den til bundmiljøet, men har været en fordel under påvirkning fra andre organismer.

Opgave 4

Da dunkleosteus uddøde blev der plads i havet til moderne fisk og hajer, der var bedre tilpasset til forandringerne. Dunkleosteus uddøde således, fordi den ikke var den bedst tilpassede til at klare miljøforandringer.
Udfyld diagrammet herunder, så diagrammet viser princippet bag naturlig selektion:

For 66 millioner år siden ramte en stor asteroide jorden i et område der i dag, er det sydlige Mexico. På under et sekund skabte nedslaget et 30 km dybt krater på størrelse med Sjælland. Megatsunamier og superstorme udsprang fra nedslagsstedet, og en kraftig chokbølge rejste gennem jorden og skabte et verdensomspændende jordskælv, der fik supervulkaner til at gå i udbrud. Støv, sten og aske blev slynget ud i atmosfæren, hvor det i lang tid blokerede for solen. Planter døde fordi de manglede sollys og jordens fødekæder kollapsede. Over hele jorden døde dyr og andre organismer i hobetal, heriblandt næsten alle dinosaurer. En af de vandlevende krybdyr der døde, var svaneøglen (Pleseiosaurus).

Opgave 1

Det kaldes en masseudryddelse når mere end 50% af jordens biodiversitet forsvinder. Biodiversitet er et mål for antallet af arter, både af planter, dyr og mikroorganismer.
Herunder ses en gengivelse af udstillingens graf over de 5 masseudryddelser. Udfyld de manglende felter for det procentvise fald i biodiversitet og årsagen hertil:

Opgave 2

Masseudryddelser er globale begivenheder forårsaget af klimaforandringer, og mange af årsagerne til tidligere masseudryddelser hører vi også nævnt i klimadebatten i dag.
Tryk på de forandringer i klimaet, som vi også oplever i dag:

Opgave 3

Jorden oplever lige nu et drastisk fald i biodiversitet, både på land og i vand. I havet skyldes faldet især forurening og klimaforandringer, og særligt koralrev er udsatte. Her lever 25% af havets biodiversitet. Forvinder koralrevene, står vi potentielt overfor ”den 6. masseudryddelse”.

Opgave 4

Jordens klima er altid varierende, men dyr og andre organismer kan godt tilpasse sig disse ændringer. Alligevel sker der masseudryddelser, ofte forsaget af ændringer i klimaet.