Påskeferie 2025

Påskeferie 2025

Forår, familieaktiviteter og to havskildpadder i Oceantanken – der er masser at glæde sig til i påsken på Den Blå Planet.

Du har måske set den i nyhederne – nu svømmer den rundt i vores Oceantank. Kom helt tæt på Danmarks eneste havskildpadder og oplev et hav af sjove aktiviteter i påskeferien.

🌼 Påskeferie: 12.-21. april 2025

🕘 Åbningstider: kl. 10-21 (aftenåbent til kr. 99,- fra kl. 19-21)

❗️ Køb din billet online for at være sikret indgang – billetterne bliver ofte udsolgt i ferieperioder.

Køb billetter

Højdepunkter fra påskeprogrammet

🐠 Søhestens Eventyr

Tag med Søhesten Søs på eventyr og mød havdyr med superkræfter. Undervejs åbnes en magisk kuffert fyldt med skatte, som børnene må røre ved – fx hajtænder og et skildpaddeskjold. En sanselig fortælling for de mindste, fortalt som et eventyr i rundkreds.
Tid: Kl. 10.30 i Auditoriet.

🧺 Kreativt værksted – lav din egen påskekurv

Flet en fin påskekurv af papir. Vi stiller papir og vejledninger til rådighed, og du må tage kurven med hjem, selvfølgelig!
Tid: Kl. 11.00–17.00 i Auditoriet.

🔬 Helt tæt på havets mindste superhelt

Plankton er starten på alt liv i havet – og en vaskeægte superhelt! Undersøg plankton i mikroskoper og vær med til at indsamle alger ved Flydebroen.
Tid: Kl. 15.00 – Undervisningslokale 2.

🐸 Det Vilde Vandhul

Plaske åbner vandhullet hver dag kl. 11 og uddeler popcorn. Vær med til at fylde et akvarie med vanddyr og se, hvilke spændende arter der dukker op.
Tid: Kl. 11.00 – Det Vilde Vandhul.

🦸 Særudstilling: Havets helte

Lær om tre af havets helte: ålegræs, plankton og muslinger, og deres rolle i havets økosystem. Læs, lyt og se en film om havhelte, og bliv inspireret til selv at gøre en forskel.

🦪 Smag på havets helte

Kig forbi Café Plankton til smagsprøver og bliv klogere på bæredygtige delikatesser som tang, østers og muslinger. Hør hvordan havhaver både renser havet og fylder vores tallerkener.
Tid: Kl.18.00

🌙 Aftenbilletter til 99 kr.

Besøg Den Blå Planet i påskeferien fra kl. 19-21 til kun 99 kr. for en onlinebillet! Kom med backstage, oplev den hyggelige loungestemning ved Oceantanken og se fodring af havoddere. En helt særlig aftenoplevelse til under halv pris af en almindelig voksenbillet.

Sådan sikrer du dig billetter

  1. Gå online – tilbuddet gælder kun ved onlinekøb.
  2. Vælg timeslot kl. 19.00
  3. Betal kun 99 kr. – gælder både for børn og voksne! Det er under halv pris af en almindelig voksenbillet.

❗ Husk: Billetterne er kun gyldige i det valgte tidsrum, og tilbuddet gælder KUN ved onlinekøb. Begrænset antal.

Vi glæder os til at dykke ned under overfladen med jer!