For nogle millioner år siden, længe før homo sapiens opstod som art, levede giganthajen megalodon i verdenshavene – den største kødædende fisk, der nogensinde har svømmet rundt i vores verdenshave. Megalodon, som formentlig var tre gange større end hvidhajen, var specialiseret i at spise hvaler og andre store havdyr. Gennem årene har forskere fundet forstenede hvalknogler med bidemærker fra 10-15 cm lange dolketænder, der kun matcher megalodonen. Når en megalodon først bid var det vel og mærke med det største bidtryk, man kender til – også sammenlignet med en tyrannosaurus rex.
Fossiler viser, at megalodonen sandsynligvis var en større version af den moderne hvidhaj; men videnskabsfolk er splittede med hensyn til dens nøjagtige klassifikation. Megalodon spiste hvaler, fisk og andre hajer. De store savtakkede trekantede tænder var skabt til at angribe og skære lunser af kød af dyr, som var større, end den kunne sluge hele.
Mennesker troede megalodontænder var dragetunger
Før de blev anerkendt som hajtænder, blev megalodontænder fejlagtigt identificeret som klipper, der var faldet fra månen, eller som forstenede tunger fra drager og gigantiske slanger. I 1666 mens man studerede tænder fra store hvidhajer opdagede naturforsker Nicolaus Steno, at disse “tunge sten” var faktisk hajtænder.
Siden har forskere fundet hundredvis af forstenede megalodontænder over hele verden, også i Danmark. I 2012 fandt en 3. klasse fra Hedensted Skole en megalodontand i den østjyske muld. Hajtandsfossilerne kan fortælle os overraskende meget om de forhistoriske hajer, fra hvor de boede, hvad de spiste og hvor store de var.
Ingen ved, hvorfor megalodonhajen uddøde
Megalodonhajerne herskede over havet fra omkring 16 millioner år siden, indtil den pludselig forsvandt for omkring 1,6 millioner år siden. Ingen ved hvorfor den uddøde. Det kan være, at istiden, som fandt sted lige før den forsvandt, reducerede bestanden, så de havde svært ved at finde en mage. Måske kunne den ikke finde nok føde. Måske vi aldrig finder ud af det.
