Konkurrencer

Konkurrencer

Her kan du læse de generelle konkurrencebetingelser og se vinderne af konkurrencer og lodtrækninger på Den Blå Planet.

Betingelser for Den Blå Planets konkurrencer

Hvordan udtrækkes vindere? 
Vindere af konkurrencer udvælges ved lodtrækning med mindre andet fremgår af den pågældende konkurrence. Vinderen får direkte besked via en privat besked enten via Facebook eller opgivet e-mail. Ved at deltage i konkurrencer giver du også tilladelse til, at Den Blå Planet må oplyse dit navn på sin Facebookside, hvis du kåres som vinder af konkurrencen.

Hvad kan du vinde?
Præmien er alene den pågældende præmie, der fremgår af det enkelte konkurrence-opslag. Foruden selve præmien sørger vi også for levering af præmien til vinderens adresse (kun personer i DK). Vores præmier kan ikke ombyttes til andre varer elle kontanter. Den Blå Planet sørger, når det er relevant, for afregning af gevinstafgift for vores præmier. Den angivne værdi på den enkelte præmie er vejledende salgspris.

Hvem kan deltage?
Du kan deltage i vores konkurrencer, hvis du er fyldt 18 år og bor i Danmark. Ansatte i Den Blå Planet og ansatte i Orchestra og Made By Us og personer i deres husstande kan ikke deltage i konkurrencer, der udbydes af Den Blå Planet. Deltagelse i konkurrencer sker via ’konkurrencer på Den Blå Planet’, på Den Blå Planets’ hjemmeside, instagram eller via vouchers uddelt udenfor Den Blå Planet.

Øvrig information om konkurrencer
I forbindelse med vores konkurrencer bliver det på den pågældende konkurrence oplyst, hvor længe konkurrencen varer og hvornår vinderen bliver offentliggjort.
Har vinderen ikke reageret på beskeden om præmien senest 21 dage efter afsendelse, bortfalder retten til præmien og Den Blå Planet forbeholder sig retten til at udtrække en ny vinder.
Personlige oplysninger som adresse, e-mail og telefonnummer benyttes udelukkende til administration af konkurrencen og slettes efterfølgende medmindre andet fremgår af den pågældende konkurrence.

Personoplysninger
Vi indsamler personoplysninger fra deltagerne i vores konkurrencer og disse er typisk oplysninger som adresse, e-mail og telefonnummer. De indsamlede oplysninger benyttes udelukkende til administration af konkurrencerne og slettes efterfølgende, medmindre andet fremgår af den pågældende konkurrence. Den Blå Planet videregiver eller sælger på intet tidspunkt personoplysninger til tredje part, medmindre det er nødvendigt for at kunne afvikle den pågældende konkurrence, og hvis er nødvendigt fremgår dette af vilkårene for de enkelte konkurrencer.

Hvad er ellers vigtigt at vide
Den Blå forbeholder sig ret til løbende at revidere regler og kan ændre reglerne, såfremt det skønnes nødvendigt. Den Blå Planet er ikke ansvarlig for at gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler. Den Blå Planet forbeholder sig retten til at blokere/slette indhold og billeder, der krænker tredjemandsrettigheder, samt at stoppe konkurrencen uden varsel. Ved mistanke om snyd forbeholder Den Blå Planet sig retten at ekskludere brugere uden varsel.

Selvom vi omtaler vores konkurrencer på Facebook, er Facebook ikke involveret i konkurrencerne, hverken i form af administration, sponsorat eller på anden vis. Facebook kan ikke drages til ansvar for konkurrencer på Den Blå Planets Facebook.