Hajer og rokker findes også i danske farvande - lad os passe godt på dem

Hajer og rokker findes også i danske farvande - lad os passe godt på dem

Af Gitte Seeberg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden og Lars Skou Olsen, kurator, Den Blå Planet - debatindlægget bragt i Politiken 22. marts

Hvert år er der knap 10 mennesker i verden, der bliver slået ihjel af hajer. Hvert eneste af disse tragiske dødfald er der meget stor fokus på, men rent faktisk er der ca. 100 mio hajer, der bliver slået ihjel af mennesker årligt. Det faktum er der til gengæld meget lidt fokus på.

Hajer og rokker findes også i danske farvande, men det er bestemt ikke en selvfølge.

Langt de fleste haj- og rokkebetsande er nemlig overfiskede. På verdensplan fanges der hvert år ca. 1,4 millioner tons hajer. EU-landene Spanien, Frankrig og England står for tilsammen knap 12% af fiskeriet.

EU-Kommissionen har i flere år anbefalet nul fiskeri af hajer og rokker. Fra januar 2015 blev fiskeriet af en lang række hajer og rokker forbudt på EU-plan.

Det er helt afgørende, at EU-forbuddet af fangst og bifangst af hajer og rokker overholdes, og at overholdelsen af dette forbud håndhæves håndfast og aktivt.

Vi anbefaler, at der udvikles fiskeredskaber, der selekterer hajer og rokker fra. De redskaber, der fortsat bifanger hajer og rokker, bør forbydes.

Al bifangst af hajer og rokker bør registreres, og helst genudsættes, hvis de kan overleve.

Vi foreslår et totalforbud af salg af hajer og rokker fra truede bestande. I dag er der smuthuller, der gør, at man eksempelvis stadig kan købe sildehaj rundt om i Danmark, bl.a. hos en fiskehandler i Torvehallerne i København City – på trods af at sildehajen har været fredet siden 2010!

Vi kan som forbrugere gøre vores til at verdens bestande af hajer og rokker ikke udryddes.

Vi skal lade være med at bestille hajfinnesuppe på eksotiske restauranter herhjemme og rundt om i verden, men kun gå efter MSC-certificerede fisk. Som turister skal vi afholde os fra at købe haj-kæber med hjem som souvenirs.

Overfiskeri af hajer udgør et grundlæggende økologisk problem.

Hajer hører til havets top-prædatorer, der primært går efter døde og sårede fisk og smådyr. Det er almindeligt anerkendt, at en god indikator på et velfungerende marint økosystem – især i troperne og subtroperne – er en god forekomst af hajer. Der er adskillige eksempler på, at det økologiske netværk på koralrev hvor hajerne er fisket op, stort set er kollapset. Med de lave reproduktionsrater som både rokker og hajer har, kan flere af bestandene – også i nordiske farvande – været nået ned på grænsen til artens overlevelse, og dermed vil vi kunne miste nogle af havets allervigtigste ’skraldemænd’.

I februar i år har der under FN-systemet været afholdt en international konference i Costa Rica, bl.a. med repræsentanter for WWF, hvor man for første gang er blevet enige om en global redningsplan for hajer og rokker.

Det er meget positivt, men det er helt afgørende, at redningsplanen bliver implementeret og overholdt. For ellers kan det betyde et farvel til mange af verdenshavenes mest fascinerende og effektive jægere.