Biolog Julius Nielsen har sat sig for at afsløre nogle af den gådefulde grønlandshajs hemmeligheder på en ekspedition til Grønland.
Det sker som led i et Ph.d. studie under Marinbiologisk Sektion, Københavns Universitet, i samarbejde med Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, Grønlands Naturinstitut og forskere fra USA og Norge.
Grønlandshajen er en af verdens største hajer. Den kan blive over 6 meter lang og lever i de arktiske farvande på dybder helt ned til 2 km. Men man ved utroligt lidt om den store haj, men ifølge Julius Nielsen tyder det på, at de kan blive meget gamle.
”Vi skal, som de første nogensinde, undersøge, hvor gamle grønlandshajer bliver. Vi ved, at de vokser hele livet og fra gamle mærkningsforsøg ved vi, at de vokser meget langsomt. Det er ikke umuligt, at de allerstørste hajer er 300 år gamle, måske ældre. Det vil altså sige, at der måske svømmer hajer rundt ved Grønland som kom til verden, da Tordenskjold kæmpede mod svenskerne i Store Nordiske Krig,” siger Julius Nielsen.
Fanger ekspeditionen en grønlandshaj i den aldersklasse vil det være et af jordens ældste, aldersbestemte dyr og rigeligt den ældste, aldersbestemte haj.
En sårbar art
Aldersbestemmelsen er afgørende for at vurdere om grønlandshajen skal under særlig beskyttelse. I Grønland ses hajerne som et skadedyr og de fanges som bifangst i stort antal. Arten er også kommet i det kommercielle fiskeris søgelys med afsætning af skind og finner på det asiatiske marked.
”Der er en reel risiko for, at grønlandshajen overfiskes. Når hajerne bliver kønsmodne er de formentlig over 100 år og de får kun få unger. Det gør dem sårbare som art og en fremtidig genopretning af bestanden kan tage mange menneskegenerationer,” siger Julius Nielsen.
Den Blå Planet støtter forskningsprojektet med 500.000 kr. fordelt over 3 år. Det er første gang Den Blå Planet medfinansierer et Ph.D.-projekt og for forskningschef Peter Gravlund er sigtet klart:
”Mere viden om grønlandshajens levevis er helt afgørende for at vurdere, hvordan en potential beskyttelse skal forvaltes. Samtidig dykker vi direkte ned i havets mysterier og skaber ny viden om et utroligt fascinerende dyr, og det er jo præcis det, som Den Blå Planet er sat i verden for,” siger Peter Gravlund.
Udover at fastslå, hvor gamle hajerne kan blive, skal forskningsprojektet også undersøge hajernes fødebiologi, bestandens genetiske struktur samt hvorledes hajerne flytter sig mellem forskellige områder henover året.
