Forskningens Døgn 2023 – Som en fisk i vand

Forskningens Døgn 2023 – Som en fisk i vand

Er hvidhajen hurtigere end sejlfisken, og hvorfor synker hammerhajen ikke? Dyrene i vand har gennem millioner år tilpasset sig til de særlige forhold, de møder under havets overflade. Hvordan påvirker dyrenes morfologi deres svømmeegenskaber, og er der stor forskel på tilpasningerne i de forskellige dyregrupper?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svar på under Forskningens Døgn på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på hydrodynamik samt på forsøg og metoder til at undersøge dette.

I Skoletjenestens lokale er der workshop, hvor eleverne laver forsøg og undersøger hydrodynamik.

I udstillingen udfører vi en svømmekonkurrence i Den Blå Planets største akvarie – Oceantanken. Eleverne vil her opleve bl.a. hajer, rokker og de meget hurtige gule hestemakreller skyde sig gennem vandet, når vi fodrer de mange dyr. Eleverne får mulighed for at blive klogere på de spændende tilpasninger, vi finder hos Oceantankens beboere.

Tilmeld dig og din klasse til workshoppen eller deltag i Forskningens Døgn på egen hånd i udstillingen.

Husk at booke jeres skolebesøg.

Workshop
Målgruppe: 5. – 10. klasse
Tidspunkt: kl. 9.00, 10.00, 11.00 og 13.00
Sted: I Skoletjenestens lokaler
Varighed: 45 minutter
Maks. deltagerantal: 28 elever

Svømmekonkurrence
Målgruppe: Alle interesserede
Tidspunkt: kl. 12.00
Sted: Oceantanken
Varighed: ca. 20 minutter

Dato: d. 24. – 28. april 2023

 

TILMELDING både til workshop og alle andre skolebesøg foretages gennem bookingportalen