De fleste husker den sørgmodige efterårsaften i 2013, da Italien scorede til 2-2 i overtiden, og dermed knuste Danmarks VM-drøm i sidste sekund. Men faktisk har vi slået Italien tidligere – ikke så ofte i fodbold, men inden for åleforskningen.
Johannes hvem?
Johannes Schmidt (1877-1933) var pæredansk og blot 22 år gammel, da han som ung naturforsker organiserede sin første ekspedition til mangroverne i Thailand. Historien om, hvordan åleforskning blev en dansk bastion i verdenshistorien, begynder imidlertid med fangsten af en enlig ålelarve vest for Færøerne i 1904.
Kapløbet med Grassi
Inden da havde Italien taget føringen. I 1896 havde professor Grassi fra Rom påvist, at de glasklare, papirstynde bladlarver var ungdomsstadier til den europæiske ål. Eftersom larverne var fanget ved Messina, og tilsyneladende ”Made in Italy”, følte Grassi sig sikker på, at Middelhavet var ålens gydeplads.
Et ålekapløb er ikke just et månekapløb, men et godt kapløb fremskynder nu engang udviklingen.
Den færøske larve blev startskuddet for Schmidts ”Yngeltrawl i Biscayas blaa Dønninger” (det nordlige Atlanterhav) og ”det i Aaleforskningens Historie klassiske Sted” (Middelhavet), hvor han med dampskibet ”Thor” afsøgte variationen i ålelarvernes antal og størrelse.
Hajfiskeri og forlis
Gennembruddet, der skulle gøre Grassi grøn af misundelse, kom i 1913. Schmidt mistænkte, at de mindste larver skulle findes i Sargassohavet, og sendte derfor den brave student P. Jespersen afsted på ”Margrethe” – en tomastet skonnert tilhørende Vendsyssel Packing Co. Jespersens beretninger er fascinerende læsning. De omfatter storme, haveri og hajfiskeri i måneskin.
Læs også: Sargasso er du kommet – til Sargasso skal du blive
Mest forbløffende er imidlertid ”Margrethe”s natlige forlis på et koralrev ud for øen Anegada. Kun akkurat lykkedes det Jespersen at redde de 10.000 ålelarver, som han med møje havde indsamlet, med til St. Thomas i dansk Vestindien. Da Schmidt kort efter nåede koloniøen, kaldte han bjærgningen ”et rent vidunderligt Lykketræf”. Han så straks, at Jespersens larver ville bevise hans teori.
”En Hæder for dansk Forskning”
Alene mængden og størrelsesvariationen (de mindste ned til 17 mm) bekræftede Sargassohavet som fødeklinik for den europæiske ål. Dengang var The Royal Society of London den højeste myndighed i videnskabens verden, og eftersom Grassi her optrådte som ekspert på ålens område, afviste man i første omgang den danske opdagelse.
Schmidt væbnede sig med tålmodighed, og underbyggede efter 1. Verdenskrig sine teser med egne togter ombord to større skibe, der begge fik navnet ”Dana”. I 1922 blev hans arbejde endelig anerkendt som sandheden om ålens gydepladser. Man overøste ham med hæder og æresbevisninger, og siden da har ”Dana”-bårne åletogter til Sargasso været en stolt dansk tradition. Vores Dana er således det 4. i rækken.
Dansk Center for Havforskning og Carlsbergfondet har financieret ekspeditionen, der kan følges på Facebook og via DTU Aquas ekspeditionssite.
Daniel Flendt Dreesen er cand. mag. i Fransk og Filosofi. Til daglig arbejder han som teamleder for fortællerne, Den Blå Planets formidlingsafdeling.
