Det store løb medfører omfattende trafikspærringer, som gør det umuligt at komme frem til akvariet. Derfor holder vi lukket denne ene dag, for første gang siden corona.
Vi har normalt åbent 365 dage om året, og vi er kede af ikke at kunne tage imod jer netop denne dag.
Vi håber meget, at I vil besøge os en anden dag.
Tilbud til løbere: 21 % rabat
Deltager du i broløbet 2025 den 15. juni?
Så har vi en særlig hilsen til dig. Vis dit startnummer i billetsalget og få 21 % rabat på entrébilletten*. Én procent for hver kilometer du har løbet.
Rabatten gælder både dig og dine ledsagere (familie eller venner) fra 16. til og med 27. juni 2025.
Tak for din forståelse og rigtig god løbetur til alle deltagere.
*rabatten er kun gældende for billetter købt fysisk i vores billetsalg. Gælder ikke ved onlinekøb.