Påskeferie 2023

Påskeferie 2023

Æggequiz, blækspruttedissektion, børneteater, rørebassiner og fodringer. Aftenåbent, rundture bag facaden, særudstillingen, og meget meget mere!

Tag med på en undersøisk rejse i påskeferien på Den Blå Planet, hvor du kan komme helt tæt på fortidens giganter og høre forunderlige fortællere i hele huset, når vores dygtige fortællinger inviterer til speaks og fodringer ved blandt andet de sjove havoddere, koralrevet og Oceantankens fire millioner liter vand.

Psst vores udendørs legeområde med vandlegeplads og ”det vilde vandhul” med insekter og små vanddyr åbner i påskeferien.

Husk: Køb billet online for at være sikret adgang til akvariet

Åbningstider i påskeferien (1. april – 10. april)
Alle dage: kl. 10.00 – 21.00

Børneteater, tegneværksted og fodringer

I ferien er der mulighed for at være kreativ i vores tegneværksted. Vi har også dagligt et børneteater-show for de mindre børn. Desuden vil der løbende være fodringer hos bl.a. piratfiskene, af hammerhajer, rokker m.fl. i oceantanken og hos vores havoddere – Agnes, Mojoe, Riggs og Dixon.

Du kan også blive malet som fx et eksotisk havdyr af vores dygtige ansigtsmalere. Dette er mod ekstra betaling.

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Æggequiz

Kom med når vi fortæller om doktor Pullimut – under fortællingen kan du gætte med på vanvittige historier om dyr og deres æg. Æggequizen er en familiequiz om fiskeæg, hvor I får mulighed for at blive en rigtig ægspert. Det bliver sjovt, fordi virkeligheden er vildere end din fantasi!

Det foregår hver dag i hele påskeferien klokken 12.30, foran akvarie 12.

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Blækspruttedissektion

Hvad har 10 arme, en hulahopformet hjerne og 3 hjerter? Kom og bliv klogere på verdens mærkeligste dyr, når vi åbner en blæksprutte. Vi vil også fortælle utrolige historier om kæmpeblæksprutter og camouflageeksperter.

Det foregår hver dag i hele påskeferien klokken 13.30, foran akvarie 12.

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Kriblekrable og hemmeligheder på junglestien

I påskeferien sætter vi fokus på vores fantastiske regnskov, når vi hver dag i ferien viser vores mangebenede dyr frem i vores kriblekrable-vogn. Kom tæt på kæmpetusindben, fugleedderkopper og kravlende og hoppende insekter. Mærk hvor skarpe piratfisketænder er og smag ristede insekter hvis du tør.

Om aftenen tænder vi for lommelygten, når vores fortællere inviterer til gåtur på junglestien. Hjælp med at finde vores dovendyr og mange firben og fugle og hør spændende historier om de mange spændende og skjulte dyr skoven er fuld af.

Det foregår hver dag i hele påskeferien klokken 15.00, vi mødes i Regnskoven.

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Rundvisninger bag facaden

Du kan få en helt særlig oplevelse, når en af vores fortællere inviterer med på en eksklusiv rundvisning til de ellers lukkede og hemmelige dele af akvariet. På turen vil du høre sjove historier om husets skjulte akvarier og enorme teknikrum.

Hver dag 17:00 – først til mølle. Vi mødes ved det store runde oversigtskort i midten af akvariet (lige ved indgangen).

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Særudstilling: Havet for længe siden

Længe før, der var mennesker på Jorden, myldrede havene med liv. Fra gigantiske havøgler til bizarre skabninger, der ikke minder om noget, vi kender i dag. I særudstillingen ”Havet for længe siden” kan du komme helt tæt på fortidens giganter i form af 10 modeller af de mest spektakulære havdyr, der nogensinde har levet – i fuld størrelse.

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Voksenspeak “Sex & and the Sea”

Kom og hør historier om de mærkeligste strategier som dyrene under overfladen bruger når der skal laves børn. Et voksenspeaket med historier fra dyreverdenen, som vi ikke kan formidle til børnene. Fx blæksprutter, der hiver deres penis af og giver til hunnen, eller fladorme der fægter med deres penis og retten til ikke at blive gravide. Alt i alt en masse historier under bæltestedet.

Hver dag 18.30, ved akvarie 36.

Køb dine billetter her: Gå til webshop

Oplysninger