Projekt FiSK – Det levende køkken er en særudstilling på Den Blå Planet, hvor I kan lege jer til viden om fisk og sundhed i et interaktivt køkken. Her kan I ”tilberede” fisk og finde viden om effekterne på hjerne og hjerte ved at spise fed fisk. I kan også lære om bæredygtighed og samtidig støtte det tilknyttede forskningsprojekt ved at indtaste egne fiskevaner.
Brug “Det levende køkken” i undervisningen
Som lærer til en mellemtrinsklasse, kan du bruge “Det levende køkken” i undervisningen i både madkundskab og natur/teknologi. Brug lærervejledningen til at se, hvordan du kan forberede eleverne hjemme på skolen inden besøget på Den Blå Planet, samt hvordan I kan bruge udstillingen under besøget.
Målgruppe: 4. – 7. klasse
Varighed: 2 lektioner på skolen, 90 minutter på Den Blå Planet
Understøtter følgende Forenklede Fælles Mål:
– Madkundskab efter 7. klasse – Projekt FiSK, Det levende køkken
– Natur/Teknologi efter 6. klasse – Projekt FiSK, Det levende køkken
Læringsmål
- At eleverne får viden om fisk betydning for sund levevis.
- At eleverne får færdigheder til at vurdere fisk ud fra bæredygtighed.
Læs materialet og download som pdf.
Husk at booke jeres skolebesøg på forhånd.
Forberedelse til besøget på Den Blå Planet