Vores dyr

Vælg zone

Nordlige søer og have

Oceanet

Tropiske søer og floder

Vælg akvarium

Vandhullet

Søen

Den brede å

Stør

Dansk å

Dansk sø

Sild i Øresund

Stenrev i Øresund

Havbundens gemmesteder

Sandbund

Ålegræs i Øresund

Færøsk fuglefjeld

Vælg art

Vælg en art for at læse mere


Tangnål

Tangnål

Snippe

Snippe

Tangsnarre

Tangsnarre

Tyklæbet multe

Tyklæbet multe

Tangspræl

Tangspræl

Strandkrabbe

Strandkrabbe

Eremitkrebs

Eremitkrebs

Konksnegl

Konksnegl

Spiseligt søpindsvin

Spiseligt søpindsvin

Søstjerne

Søstjerne

Stor tangnål

Stor tangnål

Toplettet kutling

Toplettet kutling

Tangsnarre

Tangsnarre

Fakta

LatinskSpinachia spinachia
Størrelse22 cm
FødeSmå krebsdyr og plankton
HabitatTangskove
IUCN

Ikke truet

Geografisk udbredelseØstlige Atlanterhav
Kort

Kend en tangsnarre

Tangsnarren er lang med tynd hale, lille mund og 14-16 pigge foran rygfinnen. Kroppen er dækket af benplader, som gør tangsnarren stiv. Tangsnarren er et typisk medlem af hundestejlefamilien.

Mange farvet

Tangsnarren tager farve efter omgivelserne. Den er brun, hvis den lever i brunalger og blågrøn i bændeltang. Bugen er lys.

Et kort liv

Når det er forår bygger hannen en rede af tang. Hunnen lægger æg i reden og dør umiddelbart efter. De næste uger passer hannen på reden. Efter et par uger klækker æggene, og så dør hannen. Tangsnarren får kun et kuld unger i sit korte liv.

Vejrfisk

Tangsnarren blev tidligere brugt som vejrfisk. Tangsnarren blev tørret og hængt op i en hørtråd i stuen. Når luftfugtigheden steg, blev fisken tungere, fordi den sugede fugtigheden til sig. Når hørtråden så strakte sig, var det et varsel om snarligt regnvejr.

Tag på udflugt

Mød tangsnarren i brakvand og saltvand. Her holder den til på lavt vand med tang. Den er svær at se, fordi den falder i med omgivelserne.


Havodder

Stillehavsblæksprutte

Kongekrabbe

Amerikansk hummer