Vores dyr


Indisk glasfisk

Indisk glasfisk

Fakta

LatinskParambassis ranga
Størrelse8 cm
FødeKrebsdyr, insektlarver, orme og fisk
HabitatFloder og søer
IUCN

Ikke truet

Geografisk udbredelseAsien: Pakistan, Indien, Bangladesh, Myanmar, Thailand, Malaysia og Nepal
Kort

Klar som glas

Hud, finner og skæl er gennemsigtigt hos glasfisk. Det er glasfiskenes måde at gemme sig på. Denne form for camouflage er der ikke mange fisk som bruger. Glasfiskene lever i mange forskellige lande. Deres habitater (levesteder) er vidt forskellige og netop derfor er denne form for camouflage særlig velegnet for glasfiskene.

Bygger rede

Når glasfiskene yngler, bygger de en rede af små blade, alger, kviste og hvad de ellers kan finde. De bevogter reden og først når ungerne er frit svømmende bliver de overladt til sig selv.

Kunstig farve

I akvariehobbyen i Asien er det meget almindeligt at fiskeeksportører vha. en kanyle sprøjter farvestoffer ind i glasfiskene for at gøre dem mere attraktive som akvariefisk. Dette er heldigvis blevet ulovligt i mange lande incl. Danmark. Herunder ses en kunstigt indfarvet glasfisk.