Vores dyr


Hvidplettet ventuari-sugemalle

Hvidplettet ventuari-sugemalle

Fakta

LatinskHypancistrus sp. (L471)
Størrelse7 cm
FødeBundlevende dyr og belægninger på sten.
HabitatFloder
IUCN

Ikke bedømt

Geografisk udbredelseOrinoco-floden og den nedre del af Ventuari-floden i Colombia og Venezuela.
Kort

Pletter forvirrer

Rovfiskene kan ikke finde hoved og hale, når de får øje på pletterne i en sprække og specielt når der ligger flere ved siden af hinanden. Pletterne er mest tydelige hos unger. Unger ligger ofte sammen i mindre grupper imens de voksne lever solitært (alene).

Mange hvidplettet sugemaller

Der findes mange hvidplettet sugemaller som ligner hinanden. Selv i samme slægt er der mange. Denne ubeskrevet art adskiller sig fra de andre i samme slægt ved en speciel tandstilling, relativ kort udvokset længde og en brat afsluttet hovedform.

Pletternes farve

Pletternes farve kan variere afhængig af hvilke fødeemner den indtager. I fangenskab bliver pletterne ofte brunlige til svagt orange. Dette skyldes formodentlig mængden af krebsdyr i foderet. Krebsdyr indeholder nemlig farvestoffet astaxanthin som du sikkert kender fra den flotte røde farve hummer og rejer får når de er blevet kogt.