Sommercamp

Natur, leg og viden er i højsædet og ikke mindst i børnehøjde, når Den Blå Planet afholder sommercamp i uge 27, 28 og 32.

Tag på sommereventyr og få seks spændende, hyggelige og lærerige timer sammen med vores glade fortællere og andre dyreinteresserede børn.

Få en sjov dag under overfladen

Hvad spiser en piratfisk? Hvordan kender man forskel på han- og hunkrabber, og kan man fange dem i Øresund lige uden for vores hoveddør? Og hvad laver en dyrepasser egentlig? Det kan du blive klogere på til sommercamp, hvor natur, leg og viden er i højsædet og ikke mindst i børnehøjde.

I naturskønne omgivelser med udsigt til Øresund, kan du sammen med andre børn i alderen 7-12 år gå på opdagelse og nyde det spæde forår på vandlegepladsen, og se hvordan man sætter en ruse i vandet fra den store flydebro. Det hele er krydret med godt humør og gode historier.

Pas på fingrene når du fodrer piratfisk

Indendørs bevæger vi os ned i dybet, hvor du kommer på opdagelse bag kulisserne blandt hajer og piratfisk, hvor andre gæster normalt ikke kommer. Her møder du dyrepasserne, fodrer piratfisk, ser på rusens fangst og laver gyotaku (fisketryk), som du får med hjem som et minde.

Alle børn modtager diplom for deltagelse og en T-shirt.

Husk madpakke, drikkevarer og snacks til en hel dag samt tøj der passer til vejret, da vi også har aktiviteter udendørs.

Start- og sluttidspunkt:
Starttidspunkt kl. 9 (vi mødes kl. 8.45 ved hovedindgangen).
Programmet slutter klokken 15, hvorefter børnene kan afhentes ved hovedindgangen.


Book billetter nu – kun DKK 500,-

Billetter sælges efter først-til-mølle princippet

Der er sommercamp på hverdage i uge 27 (2.-6. juli), 28 (9.-13. juli) og 32 (6.-10. august).

Læs mere & book
Praktiske oplysninger