Få en eksklusiv, guidet tur i Nordeuropas mest spektakulære akvarium.
Kom med bag kulissen, hvor teknikken sørger for krystalklart vand til tusindvis af dyr som hammerhajer og piratfisk. Bliv klogere på, hvordan naturen har inspireret den hvirvlende arkitektur.
Rundvisningen tilbydes hver mandag klokken 17.30.
Rundvisning backstage i @DenBlaaPlanet – det kan sgu #anbefales. Engagerende fortællere og dyr med personlighed. Like! #koebenhavn
— Emilie Agerbæk (@emiliexan) March 1, 2015
En rundvisning i Den Blå Planets forunderlige dyb viser dig steder, hvor kun dyrepasserne kommer. Se gangene, hvorfra akvarierne bliver passet, og tankene, hvor fiskene lever, inden de kommer i udstillingen. Oplev det enorme pumpe- og filtersystem, der sørger for at fisk og havdyr får ilt og rent vand – og mange flere forunderlige ting.
Billetter kan købes i vores billetsalg ved indgangen eller i webshoppen.