Dyk med hajer

Kast jer ud på 8 meters undervandseventyr og dyk med hajer i Oceanet på Den Blå Planet. I får en oplevelse for livet.

Er du certificeret dykker, så kan du én gang om måneden tilmelde dig fyraftensdyk. I skal være minimum 2 og max 4 på et dyk hos os. Efter booking bekræftelse og betaling er modtaget hos os, er det bare at glæde sig til at dykke med bl.a. hajer, rokker, muræner og barser i 23 grader varmt vand i 4,1 mio. liter vand. Download printvenlig pdf om ‘Dyk med hajer.

Hvornår: Dyk med hajer den første mandag i hver måned: Kl.16.30-18.30.
Pris: DDK 1.995,- pr. dyk pr person inkl. entré.
Rabat: Årskortholdere får 10% rabat.

’Tak for en oplevelse for livet.
For mig var det en drengedrøm som gik opfyldelse.
Det er noget som enhver dykker gerne vil have skrevet på sit CV :)’
Sebastian

Oplev hundredevis af smukke fisk – se meterlange muræner, der slanger sig forbi som farvestrålende vimpler, barser der nysgerrigt nærmer sig som vældige zeppelinere og hammerhajer der slår med halen. I Oceanet på Den Blå Planet er der garanti for at se de store fisk helt tæt på til forskel for almindelige dyk i havet. Det er en god ide, at medbringe undervandskamera, så I kan skiftes til at filme hinanden. Når I dykker med hajer på Den Blå Planet er sikkerheden selvfølgelig i højsædet – under kyndig vejledning af to erfarne erhvervsdykkere.

Bestil et dyk

Billetter bestilles ved at sende en forespørgsel til: booking@denblaaplanet.dk.
Eller ring til os på 4422 2254 ml. kl. 13 og 15.