Nærkontakt med hajer og rokker

Nærkontakt med hajer og rokker

En dyrepasser vil guide dig bag ruden ved akvarierne

Nærkontakt med hajer og rokker er din mulighed for at møde dyrene bag akvarieruden. Her kan du fodre og aktivere dem – og fordybe dig i deres verden som aldrig før.

Vær sammen med en dyrepasser

En dyrepasser vil ledsage dig, først til briefing om dyrenes historie, levevis og kropsfunktioner, og siden ved bassinkanten, en håndsbredde fra dyrene selv.

Læs mere & book

 

Billetter Kan bestilles forud i webshoppen eller på dagen på Den Blå Planet efter først-til-mølle-princippet.
Varighed 45 minutter
Pris DKK 350. Har du årskort betaler du bare DKK 315
Bemærk

  • Entrébillet skal købes oveni.
  • For oplevelsens skyld anbefaler vi ikke nærkontakt med hajer til gæster under seks år og for børn under 10 år anbefaler vi, at de deltager sammen med en voksen. For at deltage skal man kunne forholde sig roligt og kunne tage imod instrukser fra dyrepasserne.
  • Der kan være op til 5 personer til en nærkontakt, hvorfor en gruppe på 3 personer ikke kan forvente at være alene til oplevelsen.
  • Da der er trapper og smalle gange på rundvisningen, kan turen desværre ikke anbefales til gangbesværede og/eller kørestolsbrugere. Grupperundvisning i udstillingsområdet uden trapper kan arrangeres efter nærmere aftale. Se også: Handicapforhold