Fisketur

Tag familien med til søs på skibet Sværd og få en frisk fisk med hjem til aftensmaden.

Den Blå Planets familiefisketure gør det nu muligt for børn og voksne at skaffe sund og frisk mad på aftensbordet. Få en sjov dag på det blå hav.

Den 2 timer lange sejltur begynder fra akvariets bådebro, når det gode skib Sværd sætter kursen mod lovende fiskepladser med lasten fuld af gode historier.

Læs mere & book

Øresunds sceniske landskab og forbløffende fiskerihistorie danner ramme om det praktiske arbejde, når  vi står håbefulde på dækket med vores fiskestang. En ledsagende fortæller og skibets mandskab vil hjælpe med arbejdet og ikke mindst rensningen af fangsten, der – om Poseidon vil – kan indeholde både torsk og hornfisk.

Så lider du af virkelighedshunger ved køledisken, eller savner du en lærerig oplevelse med børnene, er en fisketur den sikre kur.

Pris: DKK 100
OBS: Beløbet dækker ikke éntre. Entrébillet skal købes oveni.

Det får du

  • 2 timers sejltur på Øresund på det gode skib Sværd
  • Alt hvad du skal bruge for at fange fisk
  • Indblik i fiskeri og gode historier om Øresund
  • En sjov dag med børnene

Praktisk info

  • Fiskegrej kan lånes gratis på båden.
  • Fisk renses med hjælp fra en fortæller, og man må tage de fisk med hjem, som man fanger.
  • Hvis du er mellem 18 og 65 kræver det fisketegn (dagspris: 40 kr.). Det skal købes på forhånd her.
  • Den Blå Planet tager forbehold for aflysning på grund af dårligt vejr.
  • Man skal være ved “Mødepunkt” ved garderoben 15 minutter før afgang.