Vinterferie

Vinterferie

Glæd dig til en lærerig og sjov vinterferie på Den Blå Planet.

Kom helt tæt på majestætiske hammerhajer, elegante rokker og tusindvis af andre fisk og havdyr. Mød fx den nye lille havskildpadde, som strandede ved Blåvand og vores to nye og frække havoddere. Endelig kan du også nyde den flotte særudstilling om koralrevet.


Kom tæt på hajer og havoddere

Den Blå Planet er en seværdighed i international klasse. Oplev en verdensomsejling under overfladen for børn og voksne og kom helt tæt på tusindvis af fisk og havdyr fordelt på 48 akvarier med over syv millioner liter vand. Vi har shows og fabelagtige fortællinger hele dagen, og vores personale står klar til at yde en høj service for dig.

Planlæg dit besøg
Find vej


Oplev den nye strandede havskildpadde

Det var en stor overraskelse for alle, da en lille havskildpadde blev fundet i live på en dansk strand. Nu er den på Den Blå Planet, hvor der bliver passet godt på den. Den kan ses i udstillingen.

Se mere om havskildpadder

Særudstilling om koralrevet

Gemt lige under havets overflade myldrer koralrevet med liv. Selv om koralrevene dækker mindre end 1% af havets overflade, er de levested for 25% af alt liv i havet: Millioner og atter millioner af fisk, krebsdyr og bløddyr er blandt revenes mange beboere.

Glæd dig til at opleve en udstilling, som viser koralrevenes forunderlige skønhed, sårbarhed og betydning for havet.


7 ting du kan lave hos os i vinterferien

  1. Se 4 nuttede havodder tage isbad
  2. Røre hajer og rokker i det tropiske rørebassin
  3. Se den nye lille havskildpadde
  4. Tælle hvor mange gange den store havskildpadde skal have luft på en time
  5. Få varmen hos hundredvis af piratfisk i Regnskoven
  6. Høre børnene klukke af grin, når de er på skattejagt
  7. Se en giftig stenfisk og undre dig over, at den findes

Rør hajer og rokker i det nye tropiske rørebassin

Tør du røre hajer og rokker?

Det kan du finde ud af i Den Blå Planets nye tropisk rørebassin. Her kan du komme helt tæt på tropiske arter som hajer og rokker. Så tæt på, at der er risiko for våde ærmer og garanti for våde fingre.

Læs mere om det tropiske rørebassin

Skattejagt for alle børn

Tag på en sjov skattejagt i udstillingen og lær koralrevets beboere bedre at kende. I koralrevsudstillingen har vi gemt stempler, som du skal finde og samtidig blive klogere på koraller.

Koralværksted

I vores hyggelige koralrevsværksted kan du holde pause fra akvariekiggeriet og i stedet lave smukke koraller og søanemoner i papir. Du kan også farvelægge nogle af dine yndlingskoralrevsfisk. Det du laver, kan være med til at dekorere Den Blå Planet, men du er også velkommen til at tage det med hjem.

 

+-
+-
+-

 

Nærkontakt med havskildpadde

Måske dit hjerte vil slå en ekstra gang, når du kommer helt tæt på Danmarks største havskildpadde.

Læs mere & book

Oplysninger