Tag med på en undersøisk rejse i vinterferien på Den Blå Planet, hvor du kan komme helt tæt på fortidens giganter og høre forunderlige fortællinger i hele huset, når vores dygtige fortællinger inviterer til speaks og fodringer ved blandt andet de nuttede havoddere, koralrevet og Oceantankens fire millioner liter vand.
Husk: Køb billet online for at være sikret adgang til akvariet
Åbningstider i vinterferien (12. februar – 28. februar)
Alle dage: kl. 10.00 – 21.00

Ansigtsmaling, børneteater, tegneværksted og fodringer
I ferien er der mulighed for at blive malet som fx et eksotisk havdyr af vores dygtige ansigtsmalere eller selv være kreativ i vores tegneværksted. Vi har også dagligt et børneteater-show for de mindre børn. Desuden vil der løbende være fodringer hos bl.a. piratfiskene, af hammerhajer, rokker m.fl. i oceantanken og hos vores havoddere – Agnes, Mojoe, Riggs og Dixon.

Aftenåbent, behind the scenes & rundvisning i særudstillingen
Få en eksklusiv oplevelse hver aften i vinterferien, når vi åbner dørene til den ellers lukkede, hemmelige del af akvariet. På turen kan du møde passionerede formidlere, der har sjove historier om husets skjulte akvarier og enorme teknikrum. Turen går også gennem kælderen, hvor kan man se akvariets pumper, sandfiltre og ikke mindst opleve Den Blå Planets koralopdræt og meget meget mere. Kom med bag akvarierne hver dag fra kl. 18, hvor månelyset også tændes i Oceanet. Klokken 18:30 viser en af vores dygtige fortællere rundt i særudstillingen Havet for længe siden, som er en udstilling om havets historie og fortidens mest spektakulære havdyr. Omdrejningspunktet er 10 modeller af de mest spektakulære havdyr, der nogensinde har levet, i fuld størrelse.

3-retters vintermenu i vores café
Køkkenchefen står klar med en lækker 3-retters menu til 249 kr. pr. person (min. 2 pers.), som kan nydes med panorama-udsigt over Øresund. Vores café serverer også gode børneretter og naturligvis kaffe og kage. Så kast anker og traktér den lækkersultne pirat, den lille sørøvermave eller den brødflove landkrabbe. Bordbestilling er ikke nødvendig.