Vi hylder havodderne

Vi hylder havodderne

Vi sætter fokus på havodderne til Sea Otter Awareness Week.

Havodderen er en vigtig del af sit habitat. Faktisk er det en nøgleart, der sikrer overlevelsen af andre arter, der bor sammen med den. Derfor sætter vi fokus på havodderen i international havodder uge (SOAW) fra den 24. til den 30. september. I den forbindelse kan du opleve børneteater, særlige fodringer og andre events.

På Den Blå Planet kan du møde Agnes og Mojoe, to havoddere der kom til Danmark for snart tre år siden. Deres liv begyndte i havet ud for Alaskas kyst, hvor de ganske tidligt mistede deres mor. Agnes var cirka ét døgn gammel og Mojoe omkring fire måneder, da de blev fundet. Begge unger var alene og fuldkommen ude af stand til at overleve uden hjælp fra mennesker.

I dag er de fire og syv år gamle og klarer sig rigtig godt! De trænes og fodres mange gange dagligt. Dette og meget andet kan du lære mere om til havodder-fodring og træning.

Særligt dagsprogram:
11.00: Børneteater for de små med havodderen Plaske
10.30, 14.00 og 16.30: daglige fodringer af havodderen med fortæller
11.30: Søforklaring om havodderen og SOAW
12.00 (på hverdage): En ekstra fodring hvor du kan snakke med en havodder dyrepasser ved siden af akvarie 12

Sea Otter Awareness Week giver os muligheden for, på internationalt plan, at sætte fokus på havets mindste pattedyr – havodderen. Havodderen er en nøgleart der påvirker det kystnære økosystem. De er med til at vedligeholde kelp tangskovende hvor de lever, og hjælper dermed en langt række andre arter til at overleve. Uden havodderne ville et helt økosystem altså gå i opløsning!

Læs mere på www.seaotterweek.org.