For børn: Temadage om plastik

For børn: Temadage om plastik

Tag på plastikskattejagt sammen med WWF.

Er du PandaClub-medlem kan du komme gratis ind og tage 3 familiemedlemmer (søskende, forældre, bedsteforældre og oldeforældre) med. Du skal blot huske dit PandaClub-kort og sygesikringsbevis.

I hverdagene i uge 46 sætter vi fokus på plastik i samarbejde med WWF verdensnaturfonden. Her kan du blive en havskildpaddehelt og hjælpe os i kampen mod plastik i naturen.

Sjov skattejagt med særlig præmie

Plastikken har gemt sig på Den Blå Planet, og vi har brug for din hjælp til at finde den.

Undervejs vil du:
– blive klogere på, hvordan plastik påvirker verdenshavene.
– lære, hvordan du kan være med til at gøre verdenshavene renere.
– få et sejt bevis på, at du er en rigtig havskildpaddehelt.
– se og lære en masse om de fisk, der lever i havet.

Alle deltagere får en lille gavepose med bæredygtige produkter fra WWF’s webshop.

Med deltagelse i skattejagten vil du også være med i lodtrækning om en helt særlig præmie, nemlig nærkontakt med Gaia, Danmarks eneste havskildpadde på Den Blå Planet.

Kunst med et budskab

Kunstneren, Thomas Dambo, der er kendt for De Seks Glemte Kæmper, der gemmer sig på en strækning fra Rødovre til Høje Taastrup, har i anledning af temadagene på Den Blå Planet lavet en havskildpadde ud af genbrugsplast, der vil stå i indgangen.

Skulpturen kommer med et budskab om at indsamle og genbruge plastik, så det ikke ender i verdenshavene som i dag. Hvert minut hele året rundt ender der nemlig så meget plastik i havene, at det svarer til en fyldt lastbil.

Vi glæder os til at se jer på Den Blå Planet!

Oplysninger