Glæd dig til at besøge Nordeuropas største og mest moderne akvarium i sommerferien

Glæd dig til at besøge Nordeuropas største og mest moderne akvarium i sommerferien

Kom og få en sjov dag både ude og inde på Den Blå Planet

I sommerferien, 30. juni – 12. august, kan du opleve de nye store havskildpadder og nyde hammerhajernes patruljering i den 4,1 millioner liter store oceantank. Udenfor kan du tabe dit hjerte til nuttede havoddere og nyde frisk havluft i de børnevenlige områder med Det Vilde Vandhul, flydebroen og ikke mindst vandlegepladsen.


Kom tæt på hajer og rokker

Den Blå Planet er en seværdighed i international klasse. Oplev en verdensomsejling under overfladen for børn og voksne og kom helt tæt på tusindvis af fisk og havdyr fordelt på 48 akvarier med over syv millioner liter vand. Vi har shows og fabelagtige fortællinger hele dagen, og vores personale står klar til at yde en høj service for dig.

Planlæg dit besøg
Find vej
Se Den Blå Planets Big 5
Bliv klog på dyrene med Den Blå Planets app

Køb billetter


Nyhed: Havskildpadder

Den Blå Planet har, som det eneste sted i Danmark, fået havskildpadder.

Havskildpadder er imponerende i både størrelse og elegance, og med deres bløde bevægelser i vandet er de en fryd for øjet. De er truet i naturen, og Den Blå Planet håber at kunne sætte fokus på naturbevarelse ved at udstille dem.

Video: Jubii, Den Blå Planet har fået havskildpadder


Sjovt program

Kl. 11.00 Børneteater: Træning af Hammerhajen Hik
Kl. 11.30 Aktivering af havodderne
Kl. 12.00 Dissektion af 10-armet blæksprutte
Kl. 12.30 Middagsmad til hajer, rokker og havskildpadder
Kl. 14.00 Speak ved Koralrevet – havets storby
Kl. 14.30 Mød en dyrepasser
Kl. 15.30 Fodring i Oceanet
Kl. 16.30 Aktivering af havodderne
Kl. 17.30 Regnskovens liv (mandag)
Kl. 18.30 Fodring i Oceanet (mandag)


Sjaske, hoppe, rutsje, plaske

Kom og oplev de børnevenlige udeområder på Den Blå Planet – med Det Vilde Vandhul, flydebroen og ikke mindst vandlegepladsen. Vildt sjovt for landkrabber i alle aldre.

Læs mere om aktiviteterne udenfor

 

Sommer Camp for børn

Natur, leg og viden er i højsædet og ikke mindst i børnehøjde, når Den Blå Planet afholder sommercamp i uge 26, 27 og 32.

Læs mere & book

Sjov fisketur på Øresund

Tag familien med til søs på skibet Sværd og få en frisk fisk med hjem til aftensmaden. Få 2,5 skønne timer på det blå hav.

Læs mere & book

Nærkontakt med havoddere

Kom helt tæt på verdens mindste havpattedyr, der nok er uimodståeligt nuttet, men også en uforbederlig gavtyv.

Læs mere & book

Nærkontakt med hajer

Måske dit hjerte vil slå en ekstra gang, når du kommer helt tæt på de hurtige hammerhajer og elegante rokker i Oceanet.

Læs mere & book

Oplysninger

  • Datoer:
  • Vis alle