Filmpremiere og foredrag

Filmpremiere og foredrag

OBS! På Tycho Brahe Planetarium, Gammel Konge Vej 10, 1610 København V

Den 6. oktober 2015 havde Tycho Brahe Planetarium premiere på ”HAVETS GIGANTER – pukkelhvalernes liv”. Fortæller Daniel Flendt Dreesen fra Den Blå Planet holdte et oplæg som optakt til filmen.

Årskortholdere får 30% på billetprisen til alle forestillinger frem til 31. december 2015 af ”HAVETS GIGANTER – pukkelhvalernes liv”.

Verden set med pukkelhvalens øjne

HAVETS GIGANTER – pukkelhvalernes liv” fortæller historien om de 15 meter lange og 50 ton tunge havpattedyrs forunderlige verden. Blåhvalens pukkelryggede fætter er kendt for sin komplekse sang og for sine udstrakte, hvide brystfinner, som den elegant slynger om kroppen.
I et plaskende, musikalsk miks af en fantastisk billedverden, undervandspragt og videnskabelig udforskning stiller filmen det fængslende spørgsmål: hvordan mon verden er set fra en pukkelhvals synsvinkel?

Levevilkår i oceanerne

”Hvaler er fantastiske dyr”, siger instruktøren Greg MacGillivray: ”De er afgørende for havets ve og vel, og da de er blandt de største dyr overhovedet, der lever på denne jord, er der vel ikke noget bedre for publikum end at opleve dem i naturlig størrelse på kæmpelærredet.”
Pukkelhvalerne blev tidligere frygtet som monstre og jaget, så de var tæt på udryddelse. Selv om pukkelhvalen er kommet sig bemærkelsesværdigt godt over de sidste århundreders intense hvalfangst, dør mange i dag af andre menneskeskabte årsager såsom plastikindtag, forurening og skibskollisioner.

HAVETS GIGANTER – pukkelhvalernes liv” er en film for hele familien og en unik mulighed for at opleve disse utrolige skabninger på helt tæt hold.

Spilletid 55 minutter. Se spilletider her, hvor man også kan reservere billetter. Betaling foregår i billetsalget på Planetariet.

Oplysninger