Naturvidenskabs festival

Naturvidenskabs festival

Gå på ’hjernejagt’ blandt akvarierne

Bliv skarpere mellem ørerne

Mandag den 26. september skydes Naturvidenskabsfestival 2016 i gang, hvor skoler, biblioteker, museer og virksomheder sætte fokus på hjerne og hjerte, der er årets tema – også Den Blå Planet. Naturvidenskabsfestivalen varer hele uge 39 med spændende gratis aktiviteter.

Fisk er godt for hjernen!

På Den Blå Planet kan du træne din viden om fisk og blive skarpere mellem ørerne. Deltag i hjernejagten og find ud af, hvor god du selv er til at løse opgaver. Alle deltagere får udleveret et ”skattekort”, hvor du skal løse forskellige opgaver, så du træner hjernen – både matematiske, sproglige, kropslige og kreative opgaver indgår.

Hvordan ser en torsk ud indeni? Og hvad spiser fisk?

TorskUndervejs vil du også kunne opleve en torske-dissektion og en af vores fortællere kommer kørende med et rullebord fyldt med friske fisk til en spændende fodring.

Vi glæder os til at se dig.

Projektet er finansieret af Nordea-Fondens naturvidenskabelige festivalpulje.

 

Praktiske oplysninger
Hvilke dage? Mandag – søndag.
Hvilken tid? Torskedissektion kl. 11:30 og 14:30. Ellers hele dagen
Hvor i huset, mødested? Skattekort udleveres i indgangen
Hvordan melder man sig til? Man tager et skattekort
Hvor mange kan deltage? Alle, der har lyst. Én og én eller hele familien samlet.

Oplysninger