
Juleskattejagt
Hver dag i december kan du komme med på en juleskattejagt og hjælpe Hammerhajen Hik med at finde sine søde hammerhajs-venner. De leger juleskjul på Den Blå Planet og du skal kigge godt efter i alle akvarierne. Finder du alle hammerhajerne med nissehuer, kan du deltage i konkurrencen om et årskort til Den Blå Planet.

Særudstilling: Havet for længe siden
Kom og oplev vores særudstilling Havet for Længe Siden. Længe før, der var mennesker på Jorden, myldrede havene med liv. Fra gigantiske havøgler til bizarre skabninger, der ikke minder om noget, vi kender i dag. Fortidens hav fortæller en fascinerende historie om livets opståen og om dengang, dine forfædre kravlede op af vandet og flyttede på land. Havets historie er nemlig også din historie. Udstillingens omdrejningspunkt er 10 modeller i fuld størrelse af de mest spektakulære havdyr, der nogensinde har levet.
Det kan du opleve i juleferien:
18. december – 2. januar
Juleværksted
På første sal kan du tage en pause i vores hyggelige værksted. Her kan du lave fiske-julekugler eller farvelægge tegninger af nogle af de seje dyr fra særudstillingen Havet for Længe Siden. Der er også plads til at du kan spise din medbragte frokost.

Børneteater
Hver dag i juleferien har du mulighed for at opleve verdens eneste talende haj når hammerhajen Hik, folder sig ud. Hik skal have trænet sine hajsanser – og du kan være med til at hjælpe. Hik er en sjov spasmager, der elsker opmærksomhed, men helst ikke vil trænes.

Stort juleprogram
I anledning af juleferien står vores dygtige fortællere klar til at præsentere et stort juledagsprogram. I løbet af dagen, kan du lære nogle af vores dyr bedre at kende, når de skal fodres eller aktiveres. Dagsprogrammet ændres løbende, men du kan følge med på forsiden af vores hjemmeside.
Køb billetter her: Gå til webshop