Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Krokodille-dissektion til Science i Forum

Krokodille-dissektion til Science i Forum

Se Den Blå Planet dissekere en krokodille til Danmarks største science-messe.

OBS: Eventet afholdes i Forum og ikke på Den Blå Planet. Gratis adgang.

Science i Forum er Danmarks største science-messe, som også danner ramme for finalen i Unge Forskere – Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for science.

Science i Forum varer fra søndag den 23. april til tirsdag den 25. april, og mandag klokken 09.10 går Den Blå Planets engagerede og engagerende fortællere på scenen og dissekerer en vestafrikansk dværgkrokodille.

Kom og se, hvad der gemmer sig inden i den mystiske skabning, der ikke har haft behov for at udvikle sig i millioner af år og som den eneste krokodille faktisk kan klatre i træer.

Hvis du ikke har mulighed for at komme til Forum kan du se dissektionen på Science i Forums hjemmeside. De livestreamer nemlig det hele.

Vind et undervisningsforløb

Den Blå Planets stand vil være fyldt med sjove konkurrencer, bamser og ægte dyre-rekvisitter. Kom forbi og bliv klogere på krokodiller og andre dyr.

Endelig er der også muligheden for at vinde et helt undervisningsforløb på Den Blå Planet.

Den Blå Planets stand er åben i Forums åbningstid alle tre dage.

Science i Forums åbningstider:
23. april kl. 14.00-18.00
24. april kl. 09.00-13.00
25. april kl. 09.00-11.30