Kristi Himmelfart

Kristi Himmelfart

3…2…1…boks!

Må man tage fisken med sig ind i himlen? De to fisk, der sammen med fem brød bespiser hele 5.000 sultne sjæle i Det Nye Testamente, fortjener det næsten.

Desuden brugte forfulgte kristne minoriteter fiskens tegn som en hemmelig kode, eftersom det græske ord for fisk kan læses som en forkortelse for Jesus’ navn. Hør hele historien, og mange andre, i Fortællerbattle – Den Blå Planets ”fish fight” – hvor to af akvariets dygtige fortællere går i ringen for at dyste på hårdtslående fiskeviden.

Et hav af oplevelser
Ud over gode argumenter og endnu bedre historier byder Den Blå Planet på et hav af oplevelser i forbindelse med Kristi Himmelfartsferien (14. til 17. maj). Der er hver dag ansigtsmaling foran Koralrevet, hvor man for 50 kroner få malet en haj, en havodder eller et andet havdyr.

Der er Blå Nørd shows, dissektioner, fodring af blandt andet Regnskovens gigantiske slughals, arapaimaen, og naturligvis træning af Den Blå Planets venlige maskot, Hammerhajen Hik, som også byder velkommen hver morgen.

Fang hornfisk
I hele maj og juni er der også mulighed for at fange hornfisk i Øresund lige ud for Den Blå Planet. Vi stiller udstyr til rådighed og hjælper også de heldige med at filettere og pakke fisken(e).

Og selv om man ikke skulle fange en af de grønbenede fisk, får man masser af frisk luft og en flot udsigt over Øresund med Den Blå Planets hvirvelstrøm bag sig og Saltholm i horisonten.

Hårdtslående ferieprogram. Åben på eget ansvar!

Oplysninger