Klimaforedrag med Jesper Theilgaard

Klimaforedrag med Jesper Theilgaard

Hvad er udsigterne for vores børn og børnebørn?

Kom på Den Blå Planet og få en let forståelig indføring i en kompliceret klimasnak med meteorolog og klimaekspert, Jesper Theilgaard.

Verden forandrer sig hurtigt og klimaændringerne giver deres betydelige bidrag. Forandringer i naturens normale tilstande betyder, at livet og livsbetingelserne ændrer sig overalt. Det sker også i havene, som vi er dybt afhængige af med den biodiversitet, der hersker her. Men hvad ligger bag de forandringer vi ser i vejret over hele verden – og hvad er udsigterne for vores børn og børnebørn? Hvad er normale vejrfænomener, og hvad skal vi være bekymrede for? Det er nogle af de fokusområder Jesper Theilgaard vil komme ind på til dette foredrag.

Jesper Theilgaard har en mangeårig karriere som tv-meteorolog hos Danmarks Radio bag sig, derudover han har skrevet adskillige bøger om vejret og vejrfænomener til både børn og voksne, og så er han en kyndig foredragsholder.

Foredrag foran Oceanet

Foredraget vil foregå foran den enorme Oceantank og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med fra kl. 17.00. Der er begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle princippet.

Oplysninger