Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Pladeaktuelle Benita Haastrup tager os på en rejse mod det højeste nord og leverer skønne improvisationer på skind, filt, metal, tarm, harpiks og ibenholt.

På Den Blå Planets verdensomsejling i jazzens mange udtryksformer er vi denne gang nået til den nordiske jazz. Denne mandag aften vil Ben Webster Prize og Sunset Jazz Prize modtager Benita Haastrup fortrylle sal og tilhørere med stemninger og en energi, der trækker på nordens klange. Sammen med vibrafonisten Kaare Munkholm og bassisten Jens Skou Olsen er Benita pladeaktuel med værket Going North, der er blevet til under måneders rejse i det højeste nord.

Denne aften vil vi møde både roen i stemningsfuldt lyttende jazz og blive revet med af vildt strømmende jazzudtryk – alt sammen bragt til verden gennem melodier og improvisationer på skind, filt, metal, tarm, harpiks og ibenholt.

Velkommen til en på flere måder blå jazzaften på Den Blå Planet!

Musikere

Benita Haastrup, trommer & percussion
Kaare Munkholm, vibrafon
Jens Skou Olsen, kontrabas

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i Spisestedet ØST og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Om Jazz på Den Blå Planet 2017

Oplysninger